Matteo Lippi som Caravadossi i Tosca. Foto: Miklos Szabo / DKT

Et kammerspil uden klichéer

Anmeldt af Pia Fossheim 

******

Tosca er en historie om kærlighed, magt og korruption – et eviggyldigt tema med utallige versioner igennem hele vores kulturhistorie, og Puccinis værk er en af de mest skattede operaversioner over dette tema. Tosca er på top 10 over de mest opførte operaer i verden og alene her i vores nærhed fylder den med tre forskellige versioner: på Malmö Opera sidste år, denne på DKT i år og næste år på Opera Hedeland. Og mon ikke de fleste af det publikum, der overværede denne premiere, har set mindst en håndfuld forskellige opførelser?

Kasper Holten har valgt at lade kunsten og kunstnerens rolle i magtspillet være det gennemgående tema i sin instruktion – med scenografien som markør. Scenografen er den tyske kunstner Philipp Fürhofer og han har brugt tre malerier som det vigtigste element til opgaven. I første akt, som foregår i kirken Sant’ Andrea della Valle i Rom, domineres kirkerummet af et stort transparent maleri af Maria Magdalena. Cavaradossi maler hende nøgen med malingen dryppende ned fra hendes arme, han gør oprør både mod kirken og den etablerede malerkunst.

Anden akt foregår i Palazzo Farnese; her udnyttes teatrets to sceneniveauer, øverst en sal i paladset med et belyst klassisk loftsmaleri, som dominerer salen, nederst fangekælderen. Vi ser således koncerten med dronningens tilstedeværelse og Tosca, der synger, og Cavaradossi, der bliver tortureret. Vi ser også, hvordan dronningen afviser Tosca, der beder om hjælp til at redde hende og hendes elsker fra magtens overgreb.

Det tredje magtcenter er Castel Sant’ Angelo eller Engelsborg, et berygtet fængsel. Her projiceres skiftende billeder ind på bagtæppet, som viser både daggryet og handlingens stemninger. Det kunne være blevet et kulørt maleri, men der balanceres flot mellem det effektfulde og det troværdige. Og hyrdedrengen, som vi plejer at høre i det fjerne ved daggry, er blevet til en lille malerlærling. Et varsel om at kunsten vil overleve i en verden fuld af svig og magtbrynde.

Ingen klichéer

Kasper Holten har undgået de klicheer, som ofte er knyttet til opførelser af Tosca. Tosca er klædt i blågrønne farver og ikke i temperamentsfulde røde, som for eksempel Maria Callas’ ikoniske kjole i anden akt på Covent Garden for længe siden, som er gentaget og nærmest blevet standard. Tosca sætter heller ikke lys ved Scarpias døde krop, hun går, vender sig og stirrer foragteligt på ham.

Og til sidst springer hun ikke væk fra scenen ud over Engelsborgs mure, hun springer ud mod publikum og står som en sand heltinde badet i lys som operaens sidste billede.

Tosca er et kammerspil mellem tre personer. Tosca i første akt med sin klyngende jalousi kan være lidt svær at sluge for et moderne publikum. Men hendes karakter kom stærkt tilbage i anden og tredje akt, og Francesca Tiburzi gav hende liv med sin flotte sopran.

Matteo Lippi var en troværdig Cavaradossi og gav sine to store arier med bravour. Johan Reuter som Scarpia var farlig med stor autoritet, men mest intimiderende når han var indsmigrende. Sådan skal det være!

Morten Staugaards Angelotti var en knækket konsul. De øvrige medvirkende gestaltede deres roller som magtens håndlangere overbevisende, især var Henning von Schulmans sakristane en fint instrueret karakter.

Det Kongelige Kapel under ledelse af Daniele Squeo spillede med en meget fin balance mellem det storslåede og det sarte i Puccinis musik. Det var en oplevelse at lytte til.

Hele opsætningen balancerer ligeledes samtidig mellem tradition og aktualitet på en måde, der gør at Tosca stadig er værd at gå ind og se.

Den får fire store stjerner.

Tosca

Det Kongelige Teater

Set ved premieren den 31. august 2025

Musik: Giacomo Puccini

Libretto: Luigi Illica og Giuseppe Giacosa

Iscenesættelse: Kasper Holten

Dirigent: Daniele Squeo

Scenografi: Philipp Fürhofer

Kostumedesign: Anja Vang Kragh

Lysdesign: Jonas Bøgh

Koreografi: Signe Fabricius

Floria Tosca: Francesca Tiburzi

Mario Cavaradossi: Matteo Lippi

Scarpia: Johan Reuter

Angelotti: Morten Staugaard

Sakristanen: Henning von Schulman

Spoletta:  Fredrik Bjellsäter

Sciarrone: Simon Duus

En fangevogter: Simon Schelling

En hyrdedreng: Fritz Norman Ritsmar Helms

Det Danske Drengekor

Det Danske Pigekor

Det Kongelige Operakor

Det Kongelige Kapel