Parsifal-tableau ved domkirkeborgen. Foto: Bodil Wöhnert.

Erlösung i Ribe

Anmeldt af Bodil Wöhnert

******

Man tager:
1 stk. domkirke – fungerer som gralsborg
2 lirekassemænd – som vandrer gennem gaderne til ’borgen’
1 håndfuld gralsriddere – som ifører sig de hellige hvide kofter på torvet
3 sangere i verdensklasse
1 stk. anskudt svane
1 bredfyldt mål af skøn og nærende messingsuppe – leveret af Slesvigske Musikkorps
3 orgelstykker af Rued Langgaard inspireret af hans beundring for Wagner – og netop Parsifal

En lille gruppe borgere forvandler sig til gralsriddere på domkirketorvet, mens to lirekasser kommer trillende og tager opstilling mellem ridderne og musikkorpset. Musikken begynder og 1. akt af Parsifal udspiller sig for publikum og forbipasserende, for hverdagslivet fortsætter ufortrødent i periferien denne skønne sensommeraften.
Gurnemanz, Stephen Milling, lader sin pragtstemme runge i den lange beretning, ridderne slæber tåben Parsifal, Magnus Vigilius, og den døde svane til rettergang – og Kundry, Brit-Tone Müllertz, klager. Domkirkens klokker kalder til andagt og riddere, musikere og publikum vandrer til Wagners insisterende toner i procession ind i kirken – undskyld: borgen.
Der er kun lettere kaos, da alle vil have gode pladser og billetter skal tjekkes. Resten af denne tre timer lange bearbejdning foretaget af komponist Bo Gunge og festivalleder Esben Tange udspiller sig i kirkerummet, der som vanligt på Langgaardfestivalerne er stemningsfuldt illumineret af Lars Egegaard Sørensen – og selvfølgelig må kirkens strålende nypudsede dåbsfad vise sig at være den hellige gral!
Den musikalske ramme er en version for harmoniorkester vekslende med tre intermezzi med orgelmusik af Rued Langgaard med Birgitte Ebert ved orglet. Det fungerer forbavsende fint, og sang-præstationerne er som forventet i top, så kirkens ikke helt lette akustik bliver overvundet på smukkeste vis. Helt ærligt savner jeg dog ind imellem den store orkesterklang, som er wagneroperaernes – og måske især Parsifals – særkende.

Uden Klingsor
Denne bearbejdning er en version uden Klingsor og hans had. Fokus er på uvidenheden som betingelse for mysteriet og forløsningen. Det er et valg og måske står Kundrys idelige klager knap så stærkt, når man ikke har tilbragt en times tid på Klingsors borg.
Men helhedsindtrykket er bevaret, og man går fra denne forløsning lige så opløftet og påvirket som altid, når gralen har vist sig, og klokkerne og harmonien er klinget ud.
Denne aften sker det gennem de sensommerstille gader, og vi fortsætter til den traditionelle Langgaard Lounge, hvor Brit-Tone Müllertz og Magnus Vigilius fortæller om deres forberedelse til deres rolledebuter og og den gode inspiration i prøvearbejdet sammen med den erfarne Gurnemanz, Stephen Milling.
Vi forstår, at det ikke er ”sådan-bare-lige” at indstudere et parti for blot én forestilling, men det er jo en mulighed for senere engagementer på de internationale scener.
Lad os håbe det sker meget snart – og meget gerne med alle tre på samme scene. Det var både enestående og mageløst.

Parsifal
Langgaard Festival i Ribe
Set torsdag den 2. september 2021

Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Video: Rune Grassov
Koncept og iscenesættelse: Esben Tange

Parsifal: Magnus Vigilius
Kundry: Brit-Tone Müllertz
Gurnemanz: Stephen Milling

Birgitte Ebert, orgel
Slesvigske Musikkorps
Dirigent: Per-Otto Johansson

Lokale skuespillere
Den gamle Lirekasse – Musik & Nostalgi: Kirsten og Sven Erik Gam