Sine Bundgaard, Gert Henning-Jensen, Niels Jørgen Riis og Sofie Elkjær Jensen. Foto: Miklos Szabo / DKT

Nationalromantisk drama

Drot og Marsk på Det Kongelige Teater

******

Anmeldt af Pia Fossheim

Repremieren på Heises opera Drot og Marsk fandt sted på den historiske dag med tronskiftet 14. januar. DKT havde sørget for en storskærm, så publikum i salen ikke gik glip af begivenheden.

Bagefter holdt teaterchef Kasper Holten en kort tale, hvor han påpegede at en opera om et kongemord på denne dag måske ikke var helt passende. Og alligevel, Drot og Marsk er et led i en stærk historisk tradition, og regnes af mange for vores nationalopera.

Den traditionelle tolkning af operaens handling er, at Marsk Stig, hærlederen, drager i krig for kongen og overlader sin elskede hustru Ingeborg i Kong Eriks varetægt. Kongen voldtager imidlertid Ingeborg og giver derved Marsk Stig en grund til at stille sig i spidsen for en gruppe af mænd, der dræber kongen.

Det historiske mord er aldrig blevet opklaret. Kongen blev dræbt med 56 knivstik, og ni mænd blev dømt for mordet, men ikke Marsk Stig.

Iscenesætterne Amy Lane og Kasper Holten giver en anden tolkning af historien. De er inspireret af to film, nemlig ”The Truman Show” fra 1998 og ”Indecent Proposal” fra 1993. Føstnævnte foregår i et tv-show, hvor hovedpersonen ikke ved, at han lever i en falsk verden. Det er en pendant til den verden Kong Erik befinder sig i.

I ”Indecent Proposal” tilbyder en rigmand et ungt par en million dollars, hvis kvinden vil tilbringe en nat sammen med ham. Parret indvilliger, fordi den unge mand har brug for penge til at starte en virksomhed. Parret forregner sig dog. Deres forhold kan ikke bære den usikkerhed, som følger med utroskaben, selv om de var enige om den, og de skilles.

Kong Erik lever livet i en lukket verden uden tanke for det land, han burde regere. Han fester og går på jagt, både efter vildt og kvinder, og da han brænder en stor del af heden af, ser han det som et stort øjeblik i sit liv.

Marsk Stig er rigets mest magtfulde mand, og han – og også Fru Ingeborg – ønsker begge at blive af med den uansvarlige konge. De planlægger at hun skal lade sig forføre af kongen, og dermed give marsken en grund til at forsvare sin ære. Marsk Stig gennemfører sammen med en gruppe adelsmænd mordet på kongen. Men Ingeborg kan ikke leve med den skam det er, at have været utro. Hun dør ulykkelig.

Nationalromantisk

Operaen er skrevet i nationalromantisk stil og emnet, mordet på Erik Klipping i 1286, har været genstand for utallige tolkninger, ikke mindst i folkeviser. Librettoen er da også skrevet i et tilnærmet middelaldersprog. Folkevisetonen går igen i noget af musikken, især hos taterpigen Aase og kongens tjener Rane. Ellers beskriver musikken dramaet traditionelt; der er passager med stor psykologisk indlevelse, eksempelvis i scenerne mellem Stig og Ingeborg, og i Ingeborgs farvel til Stig, og i kongens vanvidsscene. Den ydre handling fortælles med meget dramatisk, medrivende musik og flotte kor.

Det var Michael Schønwandt, der stod i spidsen for Det Kongelige Kapel. Han har udtalt, at han elsker at høre en opera sunget på sit eget sprog, og den begejstring kunne høres. Det var en oplevelse at høre de sungne ord og musikken fremført så ubesværet.

Det Kongelige Operakor gjorde ligeledes en stor indsats.

Blandt sangerne var Niels Jørgen Riis som Kong Erik vokalt meget overbevisende. Johan Reuter var som Marsk Stig både myndig som hærfører og nuanceret som ægtemand. Sine Bundgaards varme lyriske sopran gav liv til den stolte kvinde og hendes ulykke. Gert Henning-Jensen var det oplagte valg til rollen som Rane Johnsen, og Sofie Elkjær Jensen gav sødme og nærvær til Aase, forestillingens folkelige og røde tråd. De øvrige roller blev givet på et højt niveau.

Forestillingen får som ved premieren i 2019 fem flotte stjerner.

Drot og Marsk

Operaen på Holmen

Set ved repremieren den 14. januar 2024

Musik: Peter Heise

Libretto: Christian Richardt

Musikalsk ledelse: Michael Schønwandt

Iscenesættelse: Amy Lane og Kasper Holten

Kostumer: Anja Vang Kragh

Koreografi: Jo Meredith ved Miles Hoare

Lysdesign: Jesper Kongshaug

Korsyngemester: Steven Moore

Kong Erik: Niels Jørgen Riis

Marsk Stig: Johan Reuter

Fru Ingeborg: Sine Bundgaard

Aase: Sofie Elkjær Jensen

Rane Johnsen: Gert Henning-Jensen

Grev Jakob af Halland: Morten Staugaard

Domprovst Jens Grand: Per Bach Nissen

Arved Bengtsen: Anders Kampmann

Herold: Marcus Dawson

Det Kongelige Operakor

Det Kongelige Kapel