Sofie Elkjær Jensen og Jens Søndergaard i Eugen Onegin på DKT. Foto: Henrik Stenberg / DKT

Nyd kærligheden, når du møder den

Anmeldt af Anne Holm

******

Musikken er vidunderlig, sangerne i top og scenografien smuk. Kort sagt er der ikke andet end godt at sige om Det Kongelige Teaters nye opsætning af Eugen Onegin.

Pjotr Tjajkovskijs opera, som bygger på en versroman af Alexander Pusjkin, er en romantisk og sørgelig fortælling om, hvor gruelig galt, det kan gå, hvis man ikke lytter til sine følelser. Eller – ironisk nok – hvor grueligt galt, det kan gå, hvis man lytter for meget til sine følelser, men de forkerte.

Den unge Lenskij elsker Olga, som han har kendt siden barndommen, men da hun til et bal danser lidt for meget og måske lidt for tæt med Lenskijs ven Eugen Onegin, bliver han så jaloux, at han udfordrer Onegin til duel. Det koster ham livet, og Olga kærligheden.

Eugen Onegin har øje for Olgas søster Tatjana, en følsom, tænksom ung pige, som falder for ham første gang hun ser ham, men han afviser hendes kærlighed, da hun betror sig til ham, og formaner hende at lære at beherske sig. Efter duellen med Lenskij flygter Onegin, og da han nogle år efter vender tilbage, møder han Tatjana igen – og så blusser kærligheden op.

Men da er det for sent. Hun er blevet gift, og selv om hun stadig har mere end varme følelser for ham, vælger hun at forblive trofast mod sin mand. Nu er det Onegin, der står tilbage med et knust hjerte.

Så en happy ending kan man ikke rigtig tale om – medmindre man lytter til Tatjanas mor, der indledningsvis synger om, hvordan vanens magt i løbet af et langt ægteskab træder i stedet for lykken, og vælger at tro på, at Tatjana måske alligevel vil få et godt liv med en mand, som helt tydeligt elsker hende.

Alt går op i en højere enhed

Den franske iscenesætter og kostumedesigner Laurent Pelly har skabt en forestilling, som er så enkel, at hvert eneste scenebillede fremtræder som et grafisk, næsten stiliseret billede.

Scenerummet er nuancer af sort under hele forestillingen, og rekvisitterne begrænser sig til en buket, en bog, to pistoler og en masse stole, og så et kvadratisk gulv, som er hævet lidt op over scenegulvet, og som kan både dreje og klappes delvist op og ned og sammen.

Det skaber et rum, som kan være både meget stort og meget småt, og når sangerne står på det drejende eller skrå gulv i en pastelfarvet kjole eller en mørk frakke, måske i en lyskegle, der gør rummet omkring dem endnu mere fokuseret, så er det så smukt, at det næsten gør ondt. Det er måske en af de mest helstøbte og gennemført smukke scenografier, denne anmelder har set i Operaen.

Det er den nye chefdirigent, Marie Jacquot, der står i spidsen for Det Kongelige Kapel, og det gør hun med en fast hånd og uden at hakke musikken i stykker. Den ene skønne melodi efter den anden strømmede op fra orkestergraven.

Da Tjajkovskij var færdig med musikken til Eugen Onegin, skrev han til sin bror: ”I går aftes har jeg gennemspillet omtrent hele operaen med komponisten som eneste tilhører. Jeg skammer mig lidt ved at tilstå det, men til dig kan jeg vel nok sige, at tilhøreren var rørt til tårer over musikken og komplimenterede komponisten. Åh, hvis blot fremtidens tilhørere kunne føle det samme ved denne musik, som komponisten selv har gjort!”. Det er jo svært at vide, om det var tilfældet, men kapellet gjorde i al fald, hvad de kunne for at hjælpe publikum derhen.

Det samme gjorde sangerne – sidst nævnt, men det bedste ved hele forestillingen.

Jens Søndergaard (Eugen Onegin), Sofie Elkjær Jensen (Tatjana), Jacob Skov Andersen (Lenskij) og Astrid Nordstad (Olga) var perfekt castet til de fire hovedroller. Hver for sig synger de underskønt, og sammen klinger deres stemmer vidunderligt. Tjajkovskijs libretto er dramatisk velturneret, og sangerne fyldte rollerne med sjæl og indlevelse.

Operaen indledes med en kvartet, hvor Tatjana og Olgas mor, Larina (Hanne Fischer) og deres amme, Filipjevna (Johanne Bock) sammen med Olga og Tatjana synger om livet og kærligheden – den udløste, at hårene frydefuldt rejste sig i ens nakke, og det var ikke eneste gang i løbet af forestillingen, det skete. Man sad bare og mærkede en stille gysen gang på gang.

Det hele går op i en højere enhed i denne opsætning, som ikke går så mange gange i denne sæson. Så tøv ikke. Gå i Operaen. Nu.

Eugen Onegin på DKT er en co-produktion med La Monnaie/De Munt.

Eugen Onegin

Det Kongelige Teater

Set ved premieren den 22. oktober 2023

Musik: Pjotr Tjajkovskij

Libretto: Pjotr Tjajkovskij og Konstantin Sjilovskij

Musikalsk ledelse: Marie Jacquot

Iscenesættelse og kostumedesign: Laurent Pelly

Instruktør ved genopsætning: Laurie Feldman

Co-kostumedesign: Massimo Troncanetti

Lysdesign: Marco Giusti

Koreografi: Lionel Hoche

Eugen Onegin: Jens Søndergaard

Tatjana: Sofie Elkjær Jensen

Lenskij: Jacob Skov Andersen

Olga: Astrid Nordstad

Fyrst Gremin: Artyom Wasnetsov

Larina: Hanne Fischer

Filipjevna: Johanne Bock

Saretskij: Kyungil Ko

Triquet: Jens Christian Tvilum

En kaptajn: James Berry

En sanger: Carl Rahmqvist

Det Kongelige Operakor

Det Kongelige Kapel