Snedronningen – forestillingslederens rolle

Blækspruttens mange opgaver

Af Bo Basbøll

Interview med forestillingsleder Berit Wolsted Jones.

Hvad består dit arbejde i?

Det er virkeligt et blækspruttejob, for når vi starter prøverne, er jeg meget et serviceorgan for instruktøren. Det er mig, der sørger for at der er stillet op til de scener de vil prøve på, sørger for at sangerne er til stede og koordinerer med de forskellige værksteder, hvis der eksempelvis mangler en frakke. Jeg skriver notater ud, hvis der er nye ønsker fra instruktøren. Det kan f.eks. være at han lige pludseligt synes, at det er smartere, at døren i kulissen skal vende den anden vej end den gør. Så skal jeg skrive ud til de, der skal finde ud af om det kan lade sig gøre og hvor dyrt det vil være. Det kan være scenemesteren eller produktionslederen, som skal tage sig af det, alt efter hvad det nu er, der skal laves. Det kan også være et ønske om at få lommer i alle kostumerne, selv om de ikke var syet med lommer. Her skal det så undersøges, om det overhovedet kan lade sig gøre og hvor lang tid det tager at få det gjort. Sådan nogle ønsker sender jeg ud.
Når vi så rykker ind på Store scene er jeg en slags sergent til de første sceneprøver, idet jeg udstikker ordrer som: ”Vi tager scenen igen, kan jeg få koret tilbage?” eller ”Kan vi få teknikken tilbage til det eller det sted”. Jeg har teknikken i det ene øre i min Walkie Talkie og instruktør eller dirigent i det andet. Det er jo dem, der udstikker de forskellige ønsker til forløbet af prøven. Så har jeg også kontakt til signaløren for at høre, hvor det passer med de signaler han har eller om vi skal lidt længere tilbage i partituret, så der bliver givet signal til f.eks. lysfolkene om hvilket cue de skal være i.
Så skal jeg jo også sørge for at sangerne og koret er til stede. Og hvis der pludseligt springes i partituret, skal jeg kalde på de sangere, der så nu skal være til stede. Det kan nemlig være ret svært for sangerne at finde ud af lige hvor der springes og ændres i prøven, når de sidder i deres garderober. Der er rigtigt mange småting, der skal holdes styr på og der bliver spurgt om de mærkeligste ting. Der kan komme en påklæder og spørge, hvor koret skal skifte henne og hvor lang tid de har til det. Og som jeg så skal svare på foruden alle de øvrige ting.
Når det så kommer til selve forestillingen, bliver jeg dens kaptajn. Så er signaløren styrmand og vi er et godt team, hvor jeg ligesom svæver over vandene og sørger for, at vi gør det godt og at vi kommer godt fra havn. Jeg får klarmelding fra forhuset om at alle er på plads i salen og fra kapellet, at de også er på plads og har stemt. Jeg får melding fra scenen om at alt er stillet op og at alt også her er på plads. Så er det mig, der sætter i gang med ”klar scene” og ”slag på stang”. Så går vi i gang og så ’sejler vi’ – vi er jo på Mærsk’s opera! Hvis der så skulle ske noget undervejs, er det mig der tager stilling til hvad vi skal gøre. Er det et teknisk problem og er det så kritisk, at vi skal hive tæppet ned, hvad vi jo helst vil undgå. Som regel klarer vi problemer undervejs uden at publikum opdager, at der har været et eller andet. Det er også mig, der står for sikkerheden, både publikums og de medvirkendes, under forestillingen, og skal vurdere om den evt. skal afbrydes.
Når vi så til slut er fremme ved fremkaldelserne, er det også mig der styrer det med hård hånd. Jeg må råbe sindssygt højt for at sangerne kan høre mig. De kan ikke altid huske i hvilken rækkefølge bukkene foregår. Og husker Dronningen og logen! Jeg bestemmer antallet af gange man går frem og tilbage. Jeg fornemmer, hvornår den er død, hvornår der ikke er mere liv i publikum.

Hvad sker der efter forestillingen? Skal der skrives noter?

Der skal skrives ned, hvornår forestillingen startede og sluttede. Og hvis der har været problemer, skal det også skrives ned. Der skal laves en slags rapport.

Er der ikke efter forestillingen en snak mellem instruktørassistent, sangere og dig?

Ikke officielt, men det er klart at der løbende snakkes om eventuelle detaljer, der skal rettes.

Tilbage til starten. Hvordan forbereder du dig på en kommende forestilling?

Jeg bliver inviteret med til diverse model- og konceptafleveringer, som jo kan ligge op til et helt år i forvejen. Her er vi nogle gange de irriterende praktiske ’øjne’, som ser nøje på afviklingen af forestillingen og kan stille spørgsmål såsom: Det ser jo meget pænt ud, men hvordan kommer koret ud fra scenen? Eller: Hvis du sætter et spejl her, kan man jo se al nødbelysningen ude fra salen! Senere har vi så møder med alle involverede i produktionen om, hvordan prøveforløbet skal fungere. Hvor og hvor meget af kulisserne m.m., der skal være i prøvesalen under de forskellige prøver. Nu er denne produktion jo ny, så vi fik et helt fantastisk storyboard fra Negrín, hvor han havde beskrevet hver scene og meget hurtigt, hvad hans tanker var med det. Hvem der var med, hvad der skete rent teknisk og kostumemæssigt samt et lille billede fra modellen, så man hele tiden kunne se, hvad der var. Det er jo helt fantastisk, så jeg allerede kunne skrive ind i partituret på side 176, at her kører trævæggen.

Forleden dag så jeg, at der var et problem med at få Johan Reuter – Uret – på plads på scenen i rette tid. Jeg så dig komme frem og sige, at det kan han slet ikke nå.

Ja, jeg står med den praktiske viden. Et er at de ønsker noget, men vi som står bag ved, efter mange års erfaringer, at det ikke kan lade sig gøre. Der er simpelt hen ikke musik nok! Jeg jokede også med Robert Houssart, om han ikke lige kunne få Abrahamsen til at skrive et par takter mere. Men de løste problemet ved at ændre lidt på arrangementet.

Hvad er egentlig din baggrund?

Jeg er uddannet forestillingsleder fra Guildhall School of Music & Drama i London og har nu været her på Operaen i 12 år.

Hvad er det sværeste ved denne forestilling?

Det der gør den lidt interessant er, at musikken er meget anderledes end hvad vi er vant til. Det gør at det kan være lidt svært at følge med i den. Herude bag på scenen lyder den jo også anderledes end inde i salen. Jeg kan ikke læse noder, men kan godt følge med i f.eks. Mozarts musik og selvfølgelig teksten. Men jeg kan ikke følge med i Abrahamsens musik.