Snedronningen – forarbejdet og de første forberedelser

En travl sommer for producent og sangere

Af Bo Basbøll

Forud for prøvestarten er der gået et stort og langstrakt forarbejde. Hans Abrahamsens udarbejdelse af Snedronningen er jo i sig selv udgangspunktet og før kompositionsprocessen er librettoen jo lavet. Ja – selve ideen i form af et librettoudkast var allerede på banen i 2012, hvor den daværende operachef Sven Müller bestilte operaen. I maj-juni er så de første egentlige forberedelser for indstudering gået i gang. Lige så snart operachefen har en ide om en forestilling, bliver der sat en producent på forløbet. Producent på Snedronningen er Stig Debois. Det betyder at han helt fra starten er med til at udvikle en forestilling, hvor der bl.a. skal tages stilling til hvem der skal sætte i scene.
”Så begynder vi at snakke sammen om, hvad det så betyder. Hvad betyder det for alle de valg, der skal gøres og for hvordan det længerevarende projekt skal forløbe? Det er hovedsubstansen i arbejdet at være med fra starten, hvor de kunstneriske valg bliver taget og hvor opgaven planlægges og struktureres”, siger Stig Debois, der også har det økonomiske ansvar for opsætningen.
Grundlæggende er der to kunstneriske hold, som skal arbejde sammen. Det er instruktørens hold og Operaens. Producentens opgave er her at være sparringspartner i forhold til det kunstneriske hold.
”Det kunstneriske hold vil som oftest være besat med en instruktør og jeg er en slags instruktørens pendant. Og så har instruktøren et hold af medskabende kunstnere. Der er en scenograf og en kostumedesigner, en videodesigner, koreograf eller stuntkoordinator og mange andre. Alle disse personer har også en slags pendant i Operaens projektgruppe, som jeg er projektleder for. Jeg arbejder sammen med en scenemester og en produktionsleder, som snakker med scenografen på det kunstneriske hold om hvordan dette eller hint nu skal løses”, fortæller Stig Debois.
Det er også ham, der praktisk styrer selve forløbet af projektet og hvordan det indgår i Operaens hele planlægning af øvrige forestillinger, som jo samtidig afvikles.
”Jeg har altså to faser af produktionen, den indledende konceptfase og den afviklende fase. Og disse to har deres egne særegne planlægningsfacetter, hvor den afviklende fase er meget håndfast med at finde datoer og tidspunkter for prøver. F.eks. skal det tages i betragtning, hvilken forestilling der har spillet aftenen før og hvor meget det betyder for, hvornår der er ryddet af til næste formiddags prøver”.

Gerdas rolle
Sofie Elkjær Jensen har vidst i halvandet år, at hun skal synge Gerda i Snedronningen. Partituret fik hun i januar i år. Hun siger om partituret, at musikken er noget af det mest komplicerede hun endnu har været udsat for, men også at den lyder utroligt smukt.
”Det er genialt, fordi man godt kan se at det går op i en højere helhed, men lige da jeg fik noderne var jeg lige ved at falde ned af stolen. Vi har fået lydfiler fra Hans Abrahamsens nodeprogram, så vi kan høre forstærkede stemmer og samtidig få en klik-markering af taktslagene. Det hjælper meget og det har jeg så haft hele sommeren til at arbejde med. Der er smukke melodilinjer og jeg vil gerne fremhæve kvindekorssatsen, som er noget af det smukkeste musik jeg har hørt i mit liv”, siger Sofie Elkjær Jensen.
Den Kongelige Operas nye stjernesopran har været udfordret af, at hun har været med i Flagermusen, Drot og Marsk og Nixon in China undervejs. Og lige før og under prøvearbejdet på Snedronningen er hun også med i Carmen.
”For mig kunne Snedronningen godt have været lagt anderledes i sæsonen, men på en måde er det jo meget godt for mig at den ligger her i september. Så kender jeg den, når den skal opføres i München, hvor jeg er cover for Barbara Hannigan. Jeg skal følge alle prøverne dernede og være i Tyskland under hele spilleperioden. I øvrigt synges den på engelsk i München, så jeg skal så også lære rollen på engelsk”, tilføjer Sofie Elkjær Jensen.