Marie Grubbe – en rollemodel?

Anmeldt af Kirsten Neel Harry

******

Er Marie Grubbe alle moderne kvinders rollemodel? En kvinde som gik sine egne veje i forhold til den kønsrolledebat, der fylder i vores tid. En kvinde som trodsede normerne, dyrkede sin seksualitet og var sin mand utro. Hun slap kun fordi hun var gift med en magtfuld kongesøn, Gyldenløve, der holdt hånden over hende. Hun blev ikke straffet på livet ved drukning, som var datidens normale straf for utroskab for kvinder. Marie kunne også være blevet brændt på bålet, for hun havde – selvfølgelig i hemmelighed – besøgt troldkvinden Ingebjørg for at søge råd om sin kærlighed til ritmesteren (elsker han mig stadig?). Hun havde modtaget et hønseæg, skrevet sin elskers navn på det og begravet det. Men nogen havde set hende og sladret. Igen beskytter ægtemanden hende og nægter at tro på rygterne om, at fruen skulle have danset på kirkegården Skt. Hans nat.
Gyldenløve, statholder i Oslo, har nemlig også sit at tænke på. Køkkenpigerne hidkaldes og skiftes til at ankomme til hans natlige kvarter. Når forholdet så får følger må pigerne ty til troldkvinden for at få hjælp til aborten. De bliver som oftest afsløret som barnemordere, pint i en fængselscelle og brændt på bålet, mens manden højst undrer sig over hvor de forsvandt hen. Således skomagerens datter. Han går til gengæld fra forstanden og myrder den knægt, Jep, som han i al uskyldighed har set sin datter med.

En enkel scenografi
I den enkle scenografi er vi er som sagt i Oslo, bl.a. på slottet Akershus, hvor Gyldenløve er statholder, udsendt af den danske konge. Maries søster og svoger er ankommet ved juletid i året 1666, egentlig for at tigge penge til deres overforbrug hjemme i Danmark. Gyldenløve er bortrejst, men der holdes fin banket til deres ære. Murene er grå, det er isnende koldt. I en scene, flot illuderet, er vi på fjorden. Der løbes på skøjter og Styge vakler på isen, mens han forelsker sig i Marie. En udklædt skuespillertrup giver forestilling, og til Maries skræk får hun overdraget sit hønseæg. Hvem, hvad, afsløret? Og var det en varulv der kom for tæt på Styges kniv og måtte lade livet?
Den religiøse skomager, med formidabelt skuespil udført af Morten Grove, er blevet gal efter datteren er smidt i cellen og han mener at dyrets år 1666 er koden for verdens undergang. Men Hellig Tre Kongers aften er der endnu ikke sket noget og livet fortsætter. Gyldenløve er kommet hjem fra rejse og forelsker sig i fruens søster Annemarie, og hun charmeres af ham.
Marie er efterhånden kommet sig over at ritmesteren har ”slået op” og begyndt at dyrke sin svoger Styge i stedet. Det udvikler sig og mens guillotinen gør det af med Skomageren, og hans datter og niecen Drude bliver brændt på bålet afsløres deres, i bogstaveligste forstand, igangværende affære af ægtefællernes højlydte rømmen.

Tableau-teater
Dette er tableau-teater. Nogle få scenebilleder, sangen oftest rettet til publikum, men tableauerne er gode og sigende. Stemningen skal ligge i billederne for det er umuligt at forstå ordene i sangen. Sangen bliver til gengæld en del af musikken, men man går glip af en sikkert glimrende tekst. Det ville have været sjovere at kunne følge med – så et tekstanlæg ville hjælpe.
Det 12 mand store kammerorkester fra Randers spillede den spændende, klangfulde og moderne kompositionsmusik af John Frandsen. Når man i programmet læser om sangerne, ligger det lige til deres højreben. Det er fantastisk at det overhovedet kan læres, men man kan høre at alle sangerne har øvet sig. Deres anmelder er fuld af beundring.
Marie er i sine lysters vold og hun slipper godt fra det. Hun fik en medgift tilbage, som hun dog hurtigt formøblede. Hun ender sit liv som fattig færgekone på Falster, langt fra sit ophav og sine første giftermål. Dette liv kunne sagtens være levet i dag, men sine medsøstres voldsomme skæbner er vi trods alle kampe kommet et godt stykke fra.

Dyrets år – 1666
Teater Undergrunden
Set den 10. september 2021

Holdet bag
Komponist: John Frandsen
Dirigent: David Riddell
Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul
Scenografi og kostumer: Gøje Rostrup
Lysdesign: Rune Halken Tønnes

Medvirkende
Marie: Radmila Rajic
Unge Marie: Katinka Fogh Vindelev
Styge Høgh (svoger) /præst: Teit Kanstrup
Skomageren: Morten Grove
Køkkenpigen Drude: Camilla Button
Annemarie (søster) /Ingebjørg (troldkvinde): Sidsel Aja Eriksen
Tjenestedrengen Jep: Petter Moen
Gyldenløve: Jens Bruno Hansen

Operaen opføres i samarbejde med Aarhus Sommeropera og Copenhagen Chamber Performance.
Teksten har udgangspunkt i romanen ”Dyrets år” af Lone Hørslev.