Det Kongelige Operakor på scenen i januar 2012 i Glucks Alceste. Foto: Thomas Petri / DKT

Skumsprøjt, våde varer og poetiske stunder

Anmeldt af Kim Reich

******

Forløsningen kom med ekstranummeret: ”Fangernes kor” fra Verdis opera Nabucco. For når man nu har med et operakor at gøre, der mestrer genren til perfektion.

Men det var hele vejen igennem en smuk, underholdende, tankevækkende og yderst velsunget oplevelse med Det Kongelige Operakor på Gamle Scene, hvortil vi kom med et diskret julemarked bagest på Kongens Nytorv, Adam Oehlenschlæger i sædvanlig majestætisk ro på sin piedestal ved indgangen foran teatret dog med et landsholdstørklæde om halsen og efter koncerten – ved udgangen mod Magasin – et overdådigt julelyshav på Wessel og Vetts gamle bygning. Så kom vi lige tilbage fra en eftermiddag med Venedig, Australiens regnskov, åkander, våde varer ad libitum og havet det skummende.

Det var en dag med mestendels sjældent opførte korværker – med afsæt i Steven Moores tema for koncerten: vand. Havet omkring os, havet omkring hans fødeland Australien, øerne i Torrentstrædet (nord for Queensland, hvor han er født) og så ellers et causeri mellem numrene fremført af den karismatiske og meget underholdende korsyngemester, der ikke bare inviterede os til Venedig, men også ud i regnskoven, hvortil operakorets damer højt oppe under taget lagde et forunderligt oplevelsesunivers over os med små udbrud, mens herrerne  brummede en underlæggende tone under det hele afbrudt af enkelte, korte lyriske passager i hans landsmand Stephen Leeks levende lydtapet ”Kondalilla” – en hyldest til den store nationalpark med de smukke vandfald i Blackall Range i South East Queensland, Australien. Forunderligt at iagttage, hvordan Steven Moore med små, enkle håndbevægelser og en, to, tre, fire eller fem fingre i vejret skabte sammenhæng i lydbilledet og fik det til at tone ud på magisk vis ved med strakte arme langsomt at samle håndfladerne.

Muntre våde svende

Først havde tenorgruppen underholdt os med Francesco Paolo Tostis ”La serenata”, der er en hyldest til kanalbyens charmerende gondolierer. Her – og som vi har oplevet ved korets medvirken i mangt og meget på scenen – med et smittende humør og god humor, senest i Herheims letbenede fortolkning af Gounods Askepot i Operaen, hvor Ascoltas anmelder Brian Bo Jensen noterede: ” Allerbedst er måske alligevel herrerne fra Det Kongelige Operakor. De er bogstaveligt talt flyvende som bevingede Rossini-eroter, og de har en fest med sig selv – OG med publikum. Det musikalske festfyrværkeri skyldes i høj grad også, at korsyngemester Steven Moore leder både sangere og Det Kongelige Kapel med så stort overblik, at han selv har overskud til at tage del i løjerne på scenen”.

Steven Moore var bestemt i sit eget spotlight, men altid sammen med koret, ligesom Leif Greibe simulerede det meste af kapellet i sit fremragende akkompagnement – tydeligst især i ekstranummeret efter en lang periode i anden del af koncerten, hvor koret sang a capella.

Herrernes muntre clou var så bestemt Tostis lille serenadespøg, mens damerne dels optog sfærerne med deres ubestridte skønsang og dels forførte os igennem Felix Mendelssohn-Bartholdys gyldne dråber udi forførelserens kunst, men Steven Moore mindede os også om deres medvirken i The Handmaid’s Tale. Om det er lys eller mørke – kormedlemmerne mestrer det hele.

Længe undervejs

Koncerten med operakoret har været længe undervejs, idet Covid-19 kom i vejen, så gensynet og ikke mindst genhøret med det topprofessionelle og meget velsyngende ensemble var en udsøgt fornøjelse. Dertil kommer at vi fik at høre, at Clara Schumann var en fremragende komponist også udi korværker, selvom hun har stået noget i skyggen af sin mand Robert Schumann og ellers mest huskes for sin egen mere end 60 år lange karriere som koncertpianist. Var mange af hendes kompositioner meget indadvendte, var det bestemt en mere ekstrovert side af hendes alsidige virke vi fik at høre.

Sjældent opførte er også Niels W. Gades forelskelse i åkander og ofte flamboyante Carl Nielsens skumsprøjt. Her i Olaf Hansens tekst:

”Skummende lå havet og skylled imod strand.

Hej, for en fest! Hvor der dansedes der!

Stænk og fager fråde fra det grålige vand

svæved i regnbufarvet skær.

Hist hvor alting larmed, jeg standsed tavs og stum.

Blikket fløj ud, ingen fæste det fik.

Bølgedal og bølgetop og flyvende skum,

stunder, som kom, og som forgik”.

Sådan var koncerten – mest bølgetop og udflyvende blikke, men når vi nu har med operakoret at gøre og det ensemble af brilliante sangere, som det jo rummer, så kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere fra operarepertoiret – med indbygget risiko for en serie Greatest Hits og de er nok bedst i deres kontekst og ikke alenestående.

En af mine første oplevelser med Det Kongelige Operakor var iøvrigt i Glucks Alceste på Gamle Scene, hvor kormedlemmerne agerede børn. For det kan de, agere! Med liv og sjæl! Altid en fornøjelse, når de er på!

Nu fik vi så – om jeg så må sige – skønsangen alene, og det var naturligvis fra den allerøverste hylde, med fine glimt af glemte værker og sjældent spillede. Det hører også med.

 

Det Kongelige Operakor i Spotlight

Det Kongelige Teater

Set den 20. november 2022

Dirigent og korleder: Steven Moore

Akkompagnement: Leif Greibe, klaver

Program:

Gioachino Rossini: La Passeggiata

Johannes Brahms: Tafellied, opus 93b

Clara Schumann: 3 gemischte Chöre

Francesco Paolo Tosti: La serenata

Felix Mendelssohn-Bartholdy: Trinklied, opus 73 nr. 3

Felix Mendelssohn-Bartholdy: Liebe und Wein

Johannes Brahms: O schöne Nacht

Gioacchino Rossini: I Gondolieri

E. Lange-Müller: Tre Madonnasange

Stephen Leek: Kondalilla

N. W. Gade: Die Wasserrose

Michael Barkl: Water, where are you going?

Carl Nielsen: Skummende lå havet

Stephen Leek: Island Songs

Verdi: Fangernes kor fra Nabucco