Niels Jørgen Riis og Elisabeth Jansson. Foto: Miklos Szabo / DKT

Carmen(s) show

Anmeldt af Lars Ole Bonde

******

Siden min barndom i 1950’erne har jeg set rigtig mange produktioner af Bizets udødelige Carmen, men aldrig noget der ligner den udgave, man nu kan opleve på Det Kongelige Teater. Det er stjerneinstruktøren Barrie Koskys udgave fra 2019 – en samproduktion med bl.a. Royal Opera House Covent Garden – der nu er vendt tilbage til København.

Koskys særlige greb om værket er omfattende: Recitativerne er erstattet af voiceover (hvor skuespilleren Marie Rich af og til sætter scenen ud fra Merimés novelle, der var Bizets udgangspunkt). Der er indlagt flere sjældent hørte numre fra operaens førsteudgave. Seks dansere (tre af hvert køn) medvirker i næsten alle scener, ligesom kor og solisters optræden er koreograferet.

Og så er Carmen selv i mere end én forstand forestillingens omdrejningspunkt. Hun præsenterer sig selv som showmaster lige fra begyndelsen, sætter numre i gang og skifter ikke bare kostume, men også karakter mellem akterne. Instruktøren udtrykker sin idé i programmet med bl.a. disse ord: ”Hun er panseksuel. Hun er et barn, hun er en meget erfaren kvinde. Hun er flirtende, hun er uartig. Hun er også sjov, legesyg og ironisk. Hun er meget filosofisk, meget fatalistisk og fri, og hun er urørlig. Vi ved ikke helt, hvem hun er, (men) hun kontrollerer hele forestillingen.”

Konceptet holder og virker fantastisk næsten hele vejen – uden at banalisere dramaet mellem den frie kvinde og hendes mandlige elsker, der er uløseligt fanget mellem lyst og pligt – helt frem til midten af sidste akt. Dog synes jeg ikke, at slutningen holder, hvor Carmen rejser sig op fra dødslejet under musikkens sidste takter og med et skuldertræk signalerer – ja, hvad? At det hele ’bare var et show’, eller at ’jaloux mænd kan rende hende’? Hele første og anden akt, som er typisk opera comique, kører fint som et blændende og underholdende show, men i løbet af tredje akt bevæger Bizet sig over i den seriøse opera og tragedien, og her mod slutningen synes jeg som nævnt, at show-metaforen ender som et postulat.

Strålende sang-skuespil

Bortset fra det er det en vidunderligt underholdende, velsunget, velspillet og veldanset opera. Det hele foregår i en enhedsdekoration – en stor trappe i hele scenens bredde og halve højde. Den er formentlig inspireret af tyrefægter-arenaen i fjerde akt og måske smuglerbjerget i tredje, men er også en fin visuel metafor for livets op-og nedture, balanceproblemer og vanskelige trin.

Solister og kor bevæger sig forbløffende let og adræt i en suverænt gennemtænkt koreografi, og de sovende sangere i dunkel belysning er et perfekt udsyn under det lyriske intermezzo, der åbner tredje akt.

Musikalsk er forestillingen i virkelig gode hænder hos dirigenten Hossein Pishkar (som vi sidst oplevede i Næsen) og det velspillende Kongelige Kapel, og sangligt er den velbesat med et overvejende dansk hold og hovedrolleindehavere som Jens Søndergaard (Escamillo), Niels Jørgen Riis (Don José) og den franske gæst Perrine Madoeuf (Micaëla). Over alle stråler Elisabeth Jansson som Carmen. Hun er simpelthen suveræn – med dækning for alle de betydninger og nuancer, som Kosky & Co. lægger ind i operaen og hendes figur. Det er derfor et (lille) problem, at Niels Jørgen Riis – som vokalt dækker sit parti glimrende – virker meget ældre og tungere end de ellers yderst ungdommelige medvirkende i showet.

De seks dansere er fantastisk adrætte og ekspressive, uanset om de illustrerer noget i musikken eller i handlingen, eller de leverer noget mere pantomimeagtig. Herlig er f.eks. overgangen mellem første og anden akt, der med et kosteligt mimisk grineflip forbinder Josés fængsling med smuglerscenen i Lilas Pastias kro.

Også de mindre roller er fint besat – jeg vil fremhæve den unge nordmand Magnus Berg fra DKT’s Young Artist Programme, der er særdeles velsyngende og -agerende som Moralès/Dancaïro. Operakoret har en virkelig stor aften og suppleres på charmerende vis af Det Danske Drenge- og Pigekor.

Forestillingen anbefales varmt – også for nybegyndere – som musikteater af høj karat.

Carmen

Det Kongelige Teater

Set ved repremieren den 16. oktober 2022

Musik: George Bizet

Iscenesættelse: Barrie Kosky

Instruktør ved genopsætning : Johannes Stepanek

Dirigent: Hossein Pishkar

Scenografi og kostumer: Katrin Lea Tag

Koreograf: Otto Pichler ved Tone Reumert

Lysdesign: Joachim Klein

Carmen: Elisabeth Jansson

Don José: Niels Jørgen Riis

Escamillo: Jens Søndergaard

Micaëla: Perrine Madoeuf

Frasquita: Eldrid Gorset

Mercédès: Valerie Eickhoff

Moralès/Dancaïro: Magnus Berg

Remendado: Ivar Magnus Sandve

Zuniga: Kyungil Ko

En bohème: Lasse Christian Bach:

En stemme: Maria Rich

Dansere: Tone Reumert, Stine Rønne, Jennifer Wagstaffe, Igor Person, Robert Person, Vincent Vernal.

Det Danske Drenge- og Pigekor (Pia Boysen, Emil Ritter)

Det Kongelige Operakor (Steven Moore)

Det Kongelige Kapel