Genforeningsjubilæets opera

Grænsemageren på Alsion i Sønderborg

Anmeldt af Bodil Wöhnert

******

H.P. Hanssen repræsenterede det danske mindretal i Rigsdagen i Berlin efter nederlaget i 1864. Han var en engageret – men også realistisk – nationalpatriotisk politiker, som lykkedes med at vinde store dele af det tabte land tilbage til Danmark ved afstemningerne efter 1. Verdenskrig. Hans samtid var ikke udelt begejstret for resultatet, men eftertiden har accepteret, at hans vurdering holdt stik.

Bo Gunges opera Grænsemageren er en historisk beretning i tre akter om H.P. Hanssen og forhandlingerne i Berlin, afstemningerne og Genforeningen i 1920. Den blev skrevet til genforeningsjubilæet, som blev corona-ramt som så mange andre begivenheder. Der blev dog opført en ’kammerudgave’ – ”Grænser for Venskab” – på Folkehjem i Aabenraa i 2021 og nu to år jubilæet efter kan Opera på Grænsen så fejre begivenheden med en premiere på den originale udgave i Sønderborg. Rettelig burde det nok have været i Aabenraa nær Folkehjem, hvor mange af begivenhederne fandt sted.

Opera på Grænsen er et resultat af det grænseoverskridende kultursamarbejde, som kom i stand især efter 2. verdenskrig som et mønstereksempel på fredelig sameksistens i grænseområder. Som de siger i programmet, tager de gerne operaen ud af de sædvanlige rammer og etablerer sang- og musikoplevelser på kryds og tværs. Det var også den oprindelige hensigt med denne opera, som skulle opføres rundt om i Grænselandet. Nu bliver det så til to forestillinger i Alsion, som er en velfungerende koncertsal, men ikke ligefrem nogen ideel operascene.

Historien tæt på

Premieren er en begivenhed først og fremmest om og for de lokale, som har historien tæt på oppe på Dybbøl Banke. Den finder sted netop på en dag, hvor en forstokket russisk despot varsler ’afstemninger’ med et helt andet formål i det ukrainske grænseland. Det kommer til at sætte Bo Gunges operalibretto i perspektiv.

Ved ankomst til Alsion træder vi lige ind i 1919: de medvirkende korister og statister er kostumeret som aktive borgere, der for afstemningen uddeler de kendte valgplakater med opfordring til at huske at stemme – rigtigt! Den nationale stemning understreges yderligere af en lille foyerkoncert med de kendte fædrelandssange og før vi finder vores pladser, bliver vi fulgt til dørs af ”Deutschland, Deutschland…”. Der er spændinger i luften!

De næste par timer følger vi i tre akter hverdagslivet i det besatte Slesvig og kampen for at få det tabte land tilbage både i Berlin og på Folkehjem. Og vi får også den næste generations refleksioner om, hvad det hele nyttede. Det er musikalsk historiefortælling – meget ordrigt – på både dansk og tysk for at understrege datidens virkelighed.

I de to første akter myldrer det med agiterende borgere og debatterende politikere – selv Rosa Luxemburg har fået en rolle på barrikaderne. Godt at der er overtekster.

For sangerne er oppe imod et fuldtalligt symfoniorkester på hjemmebane, og man kan indimellem mistænke dirigenten for at have glemt, at det er samspil til et moderne ”Gesamtwerk” og ikke balletunderlægning han skal levere.

Den mest vellykkede

Tredje akt er den mest vellykkede i alle henseender. Især scenen mellem ægteparret Hanssen fungerer – både tekstmæssigt og med god balance mellem det vokale og et meget spændende orkesterakkompagnement. Det er hele aftenen værd, og det vakte spontant og velfortjent bifald.

Bo Gunges musik er velklingende – til tider fængende rytmisk og jazzet og indimellem musicalagtig. Men der er så sandelig også nationalromantik i luften. Man aner strofer fra folkemelodier, og den nationale sangskat citeres flittigt, ja nogle gange bliver det til spændende korværker.

Det vokale er en blanding af tale-sang og koloraturer og forsiringer à la barokopera. Det sidste måske på grund af den ordrige libretto. Man sidder med en fornemmelse af, at der skal hoppes og tages tilløb nogle gange, men det kan jo være en effekt som denne tilhører ikke fattede meningen med.

Operaen slutter med håb og fortrøstning til fremtiden – og man vandrer ud i sensommeraftenen med et par skønne melodier in mente.

Alt i alt en spændende forestilling, hvor man havde engageret gode solister og korister med tilknytning til Sønderjyllands Symfoniorkester og Grænselandet.

Scenografien er beregnet til at flytte til de forskellige spillesteder, som ikke blev aktuelle. Den består bl.a. af en trappe og nogle projektioner af Rigsdagen i Berlin og Folkehjem. Orkesteret spiller fremragende og får meget ud af Bo Gunges musik, hvor de dybe messingblæsere og slagtøjet har meget at sige. I denne koncertsal var der ubalance mellem solister og orkester – måske skulle man prøve i et rigtigt musikteater – de findes jo i regionen.

Grænsemageren

Opera på Grænsen

Alsion i Sønderborg

Set den 21. september 2022

Komponist og librettist: Bo Gunge

Kunstnerisk leder: Erik Kaltoft

 

Instruktør: Jens Krogsgaard

Scenograf og lysdesigner: Jens Klastrup

Dirigent: Henrik Vagn Christensen

Solister: 

Morten Frank Larsen (baryton), Signe Asmussen (sopran), Berit Barfred-Christensen (sopran), William Jønch Pedersen (baryton), Christian Damsgaard (tenor), Iben Silberg (sopran), Anders Kampmann (tenor), Frederikke Kampmann (sopran), Jens Bruno Hansen (bas), Mogens Gert Hansen (tenor).

Sønderjyllands Symfoniorkester

Grænselandskoret under ledelse af Stig Möglich, som tillige synger bas solo.

Matroser, arbejdere, soldater, rigsdagsmænd, borgere.