Uendelige kosmiske toner

******

Anmeldt af Bodil Wöhnert

Når Langgaard-festival-ledelsen kalder til Ribe, kan man være sikker på at opleve noget sublimt – også noget, som man troede man ikke kunne lide. I år stod den blandt meget andet på en samlet opførelse af Langgaards sonater for klaver og violin, en fejring af 90-årige Per Nørgård, og temaet uendelighedsmusik indbød til en præsentation af værker af Else Marie Pade – både hendes Kaj Norman Andersen-inspirerede ”Sange fra en væg” skrevet under opholdet i Frøslevlejren og hendes ”Symfonie Magnetophonique” med hverdagslyde fra et døgn i København anno 1958.

Eleverne på Ribe Katedralskole havde også i år et festivalprojekt og inspireret af Pade blev det til ”Lyden af Ribe anno 2022”. Som mangeårig ’gæstearbejder’ i byen kan jeg bevidne, at de havde ramt plet: trængslen på stations-perronen efter skoletid var ikke til at tage fejl af. Som noget helt enestående er Langgaards flygel vendt hjem til Ribe efter at have tjent Bonna Søndberg i mange år. Under festivalen var der små seancer på Det gamle Rådhus, hvor Oscar Michaelsson spillede småstykker af Langgaard, så man kunne fornemme den smukke klang. Inde ved siden af i udgravningen af klosterrundgangen kunne man høre Else Marie Pades ”Syv Cirkler”.

Operasatsningen

Den vokale musik var rigt og godt præsenteret, og der var både opera og solo- og korsang på programmet. Bemærkelsesværdigt var det unge vinderpar af RL-konkurrencen – mezzosopranen Laura Hilden og pianisten Ruben Høgh i sange af Franz Schreker, Rued Langgaard og Per Nørgård. Det var en stjernestund en herlig fredag formiddag!

Ars Nova sang Langgaards ”Rosengårdsviser” og Nørgårds ”Wie ein Kind” – og sluttede måske lidt utilsigtet af med et ekstranummer af Langgaards hadeobjekt nummer et: Carl Nielsen. Men skønt klang det hele i klosterkirken. Den store operasatsning var opførelsen af Per Nørgårds opera Gilgamesh, som bygger på en gammel mesopotamisk skabelsesmyte. Det er vel tredje gang den opføres og selv husker jeg stemningen fra opførelsen i Aarhus i 1994.

Partituret til Gilgamesh består ud over noderne også af en skitse af, hvordan scenografien skal være samt musikeres og sangeres placering. Denne opførelse fandt sted i institutionen Ribelunds festsal, som tidligere også dannede rammen om Sønderjyllands Symfoniorkesters koncerter i Ribe.

Publikum er placeret på de to ’langsider’, musikerne er fordelt rundt omkring i grupper og sangerne bevæger sig rundt i rummet. Midt i det hele står solguden Shamas (dirigenten), hvis han da ikke tager en rituel rundtur omkring aktørerne. Nørgårds tonesprog harmonerer fint med det mesopotamiske tema, og er vel også inspireret af hans interesse for gamalang-musikken.

I Langgaard-loungen efter forestillingen fortalte dirigenten, Magnus Larsson, og sangerne David Danholt, Leif Jone Ølberg og Carina Tybjerg Madsen om deres arbejde og indstudering af et noget andet partitur, end man normalt får stukket ud. Også om at det kræver øvelse at bruge sin stemme til at synge de uendelige tonerækker.

Fascinationen

Som publikum bliver man fascineret af tonerne og det farvestrålende sceneri – og så var der mange gode lovende unge stemmer ud over de allerede nævnte. På instrumental-siden brillerede Jakob Kullberg med Nørgårds cellosonater og i en sen aftentime viste han optagelser fra sit improvisations-samarbejde med en gammel men stadig musikalsk fit Per Nørgård.

Pianisten Kristoffer Hyldig ekvilibrerede sig gennem Nørgårds ”Achilles og Skildpadden” og gentog lige så ekvilibristisk efter at Hans Abrahamsen havde fortalt os om uendelighedsprincippet i musikken. Lørdag aften var domkirken igen rammen om storslået musik med stemningsfuld belysning. Hans Abrahamsen havde transskriberet Langgaards Gitanjali-Hymner til en meget smuk orkesterversion.

Bo Gunges bearbejdning af Langgaards ”Sfærernes Musik” fik en fortjent gentagelse – igen med Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af dirigenten David Niemann. Hele kirkerummet er fyldt med musikere omkring tilhørerne i en fantastisk lys-og-lyd-oplevelse for symfoniorkester, fjernorkester, kor (Vor Frelsers Kirkes Kor) og sopran (Carina Tybjerg Madsen).

Med skønne uendelige kosmiske toner i ørerne vandrede vi fra domkirken til katedralskolen for i en efter-koncert at opleve Nørgårds slagtøjsværk ”I Ching” med Christian Martinez fra Esbjerg Ensemble. Måske lidt voldsomt oven på det æteriske – og dog: Nørgård og Martinez kan noget med gonger, skåle på pauker og andre slaginstrumenter, og det hele kører jo igen i en uendelig ring. Bagefter fortalte Martinez om oplevelser med det kinesisk inspirerede værk i Esbjergs venskabsby i Kina.

Martinez har samarbejdet med Nørgård om andre værker, og spørgelysten fra andre musikere var stor. Der skete så meget andet spændende, som det fører for vidt at referere her, men man lærer altid noget nyt, når festivalleder Esben Tange og Langgaard-ekspert Bent Viinholt Nielsen formidler og skaber sammenhæng i det hele.

Der er meget godt at fordøje for en tid, mens forventningens glæde til næste års festival så småt begynder at vågne.