Salome på Malmö Opera
Laura Wilde, Salome, og Kostas Smoriginas, Jochanaan. Foto: Jonas Persson / Malmö Oper
Oscar Wildes onde femme fatale
Anmeldt af Pia Fossheim
******
Richard Strauss blev inspireret af Oscar Wildes tragedie ”Salome” til at skrive den opera, der blev hans gennembrud. Han skrev selv librettoen ved at tage tekststykker fra skuespillet.
Salome har ikke nogen ouverture. Strauss fører os direkte ind i historien og fastholder os i den med sin eminente evne til at skabe billeder med sin musik. Han bruger ledemotiver til at fortælle historien, han beskriver personerne og deres følelser med små temaer – nogle personer har flere, og de gentages i forskellige versioner.
Operaen begynder med et af Salomes ledemotiver – en let og sensuel melodi, spillet af en klarinet; vi hører den flere gange senere. Der er nyt ledemotiv, da hun har hørt Jochanaan tale. Det er flagrende og beskriver hendes fascination af ham. Og da hun har set ham kommer et nyt, der stiger i intensitet for hver af de tre gange, han afviser hende, da hun vil kysse hans mund. Endelig et nyt, der bliver stadig mere uheldssvangert og vanvittigt, for hver gang hun forlanger Jochanaans hoved på et fad.
Den amerikanske sopran Laura Wilde yder en flot præstation og gestalter på troværdig vis Salomes transformation fra en forkælet teenager til et monster. Iført lyserød kjole med pufærmer og slangekrøller, som hun ustandselig putter i munden, besnærer hun alle omkring sig. Hun er en forstyrret sjæl. Vokset op som hun er med vold og fordærv omkring sig, er hun hurtigt blevet bevidst om sin erotiske tiltrækningskraft og har lært at bruge den til at få sin vilje. Det lykkes hende næsten at forføre Jochanaan, men da han afviser hende og hun ikke får det hun ønsker sig, begynder hendes vanvid. Er hun et barn ødelagt af omstændighederne, eller er hun den onde femme fatale, som var på mode i kunsten på Oscar Wildes tid?
En menneskelig profet
I denne opførelse er Jochanaan ikke upåvirket af Salomes tilnærmelser. Han er en menneskelig profet, men måske ikke helt så meget en helt, som Richard Strauss har tillagt ham med to heroiske ledemotiver. Den litauiske basbaryton Kostas Smoriginas kæmper med figurtegningen, men synger partiet flot.
Rollen som Herodes er helt rigtigt besat med Lars Cleveman. En vasal af det mægtige Romerrige, der er menneskeligt svag og korrumperet. En magthaver, som er bange for sin egen magt og ikke forstår konsekvensen af den.
Lige så rigtig til rollen som Herodias er Karin Lovelius. Hun er en frustreret og lettere beruset societyfrue, optændt af had mod alt og alle. Hun kaldes dronning, men er reelt magtesløs, både som dronning og mor.
De syv slørs dans regnes ofte for operaens clou. Her foregik den som en meget uerotisk fællesdans, der stod i skarp kontrast til den inciterende musik. Den lignede mest af alt, som når man løber efter hinanden i en boogie-woogie.
Scenografien er den enklest mulige og helt i overensstemmelse med Eirik Stubøs instruktion, hvor de øvrige personer i dramaet fremstår klart med hver deres rolle at spille. Denne enkelhed og det drive, der er, gør at man følger med i dramaet – næsten som i en krimi.
Richard Strauss gør brug af alle instrumenter i orkesteret til sin billedskabende opera. Det er en stor opgave, som Malmö Operaorkester klarede med bravour.
Forestillingen får fire store stjerner.
Salome
Malmö Opera
Set ved premieren 8. februar 2025
Musik og libretto
Richard Strauss efter Oscar Wildes skuespil
Dirigent
Patrik Ringborg
Instruktion
Eirik Stubø
Scenografi og kostumer
Magdalena Åberg
Lysdesign
Ellen Ruge
Koreografi
Örjan Andersson
Salome: Laura Wilde
Herodes: Lars Cleveman
Herodias: Karin Lovelius
Jochanaan: Kostas Smoriginas
Narraboth: Conny Thimander
Herodias’ page: Mathilda Bryngelsson
Fem skriftlærde: Carl Rahmqvist, Tor Lind,
Rickard Söderberg, Fredrik Hagerberg, Joel Kyhle
To nazaræer: Nicolai Elsberg (indspring ved premieren), Johan Bogren
To soldater: Caspar Engdahl, Gustav Johansson
En kappadokier: Phil Christensson
En slavinde: Sara Swietlicki (indspring ved premieren)
Malmö Operaorkester