Anmeldt af Anne Holm

******

Opera er virkelighedsflugt. Den skønneste form for virkelighedsflugt. Når man sidder i salen, forventningsfuld, og lyset dæmpes, lige inden musikken begynder at flyde og tæppet går op, så glider hverdagen og virkeligheden i baggrunden. Musikken, sangen og de mere eller mindre fantasifulde fortællinger, der udspiller sig for éns øjne, erobrer for en tid ens nu.

Men det er lidt hårde tider for operaen i disse år. Forrige tiders syn på kvinden og hendes rolle, eller på fremmede folkeslag og deres kultur gør det svært at sætte ellers populære operaer op, uden at nogle toner klinger lidt skingert – men i sidste ende, når alt er sagt og sunget, så er det næsten altid værket, der vinder, på tværs af århundrederne.

Sådan er det også med Händels oratorium Saul. Lige her og nu, hvor situationen i Gaza trænger sig voldsomt på, er det lidt svært at abstrahere fra, at Saul handler om en israelsk konge, der i Guds navn, i sin magtbrynde, og for at holde sammen på sit land og folk, går i krig mod talrige omkringboende folkeslag med blodige følger. Selv om det er en bibelsk fortælling, minder den én lidt for meget om virkeligheden anno 2024.

Heldigvis handler Saul også om så meget andet, kærlighed fx, og heldigvis er musikken så vidunderlig og Händelsk, at man også i dette tilfælde kan vælge at overgive sig.

Denne opsætning kommer fra Glyndebourne, hvor den blev sat op i 2015. Dengang blev den modtaget med mange stjerner og hjerter, og det er der al mulig grund til. Det er en fantastisk flot forestilling, som på alle måder fungerer og er en fryd for både øje og øre.

Saul er ikke skabt som en opera fra Händels hånd, det er et oratorium. På Händels tid kunne publikum købe en pamflet med den komplette tekst, som de kunne følge med i under opførelsen, kostumer og scenebilleder måtte de så selv tænke sig til, mens koncerten fandt sted.

Så bortset fra, at der i enkelte tilfælde også har stået små regibemærkninger i disse teksthæfter, så får man som operainstruktør ikke noget givet. Der er frit slag med hensyn til, hvordan sangerne skal agere – og i hvilke rammer – når de skal fortolke den gamle fortælling, som i midt i al sin musikalske stringens og faste former er rig på drama og lidenskab.

Den australske instruktør Barrie Koskys iscenesættelse er både enkel og sprælsk, grotesk og seriøs, farvestrålende og sort, barok og humoristisk. Der sker en masse, sangerne agerer meget fysisk, og en trup på seks skarpe dansere er med til at sætte fut i scenebilledet, ligesom koret og solisterne bliver sat til at danse. Samtidig er der dog også passager, hvor der er meget stille, rent visuelt, og musikken bare får lov til at klinge.

Christopher Purves synger Saul, hvilket han også gjorde i Glyndebourne. Hans scenetilstede-værelse er sjældent set intens, han når i den grad ud over rampen, både med sin ageren og sin udtryksfulde stemme.

Kontratenoren Morten Grove Frandsen synger den unge David, der besejrer kæmpen Goliat med sin slangebøsse, og først er Sauls yndling, men siden blive hans yndlingshadeobjekt – misundelsen over Davids succes æder Saul op og bliver vejen til hans undergang – og det gør han smukt.

Han bliver dog i mine ører overstrålet af Clara Cecilie Thomsen, Mirjam Mesak og Benjamin Hulett, der synger Sauls tre børn, Merab, Mikal og Jonatan, der må slås med deres fars lunefulde sind og hvis skæbner er tæt forbundet til hans.

Rollen som ypperstepræst er gjort til en dionysisk skikkelse, som Thomas Cilluffo fremfører skønt klingende og med et uimodståeligt kropssprog

Men i det hele taget får både solister og kor lov til at stråle. Händel må havde været veloplagt, da han skrev Saul, for skønne arier, majestætiske kor og melodiske mellemspil følger uden pause på hinanden. Det hele bliver sublimt spillet af ConcertoCopenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen.

Det var en vidunderlig aften i Operaen – endnu engang vandt værket over virkeligheden.

Saul

Det Kongelige Teater, Operaen

Set ved premieren den 20. marts 2024

Musik: Georg Friedrich Händel

Libretto: Charles Jennens

Musikalsk ledelse: Lars Ulrik Mortensen

Iscenesættelse: Barrie Kosky

Instruktør ved genopsætning: Donna Stirrup

Scenografi og kostumedesign: katrin Lea Tag

Koreografi:   Otto Pichler

Lysdesign: Joachim Klein

Genopsætning/lysdesign: David Manion

Genopsætningskoreograf: Merry Holden

Medvirkende:

Saul: Christopher Purves

David: Morten Grove Frandsen

Merab: Clara Cecilie Thomsen

Mikal: Mirjam Mesak

Jonatan: Benjamin Hulett

Ypperstepræst/Abner/Amalekit/Do’eg: Thomas Cilluffo

Heksen fra Endor: Michael Kristensen

 

Dansekaptajn: Damian Czarnecki

Dansere: Michael Hammerbo, Emma Kumlien, Oliver Petriglieri, Robert Thomsen, Vincent Vernal

Det Kongelige Operakor

Concerto Copenhagen