Cirkusopera på Samsø

Anmeldt af Lars Ole Bonde

******

I 2015 grundlagde sangerparret Lise Christensen og Michael Bracegirdle Søholm Opera. De kom fra England og flyttede til Samsø med en vision, hvis hovedelement er et bæredygtigt koncert- og operahus omgivet af en permakulturhave på deres grund nær Nordby, som ligger så smukt – omkranset af havet og nordøens bakker.
Hvert år arrangerer Søholm Operaens lokale støtteforening operaoplevelser for små og store rundt om på den dejlige ø midt i landet – i år bl.a. med opera-morgensang i Nordby Kirke og pop-up opera forskellige steder. Mange fonde plus private sponsorer har opdaget kompagniets store potentiale, og det ville undre mig, om ikke det smukt tegnede koncerthusprojekt bliver til virkelighed inden for en overskuelig årrække. (Se nærmere på https://soeholmopera.com)
Indtil da finder operabegivenhederne sted, hvor der er hjerte- og husrum. Dette års store satsning fandt således sted i Løghallen – en stor lagerhal i Nordby, som til hverdag er fyldt med grøntsager, men som også har vist sig akustisk egnet til musik og teater. På en weekend gjorde et stort antal frivillige, sammen med instruktøren Natascha Metherell og scenografen Rob van den Broek, hallen klar til at modtage sangere og musikere, som efter 14 dages prøver i Sct. Annæ Gymnasiums sportshal (der har nogenlunde samme mål) rykkede til Nordby. Det var tid til at samle brikkerne til årets forestilling: Leoncavallos veristiske mesterværk Pagliacci/Bajadser.

Cirkusopera
Løghallen er dimensioneret nærmest som en sportshal, og i hele sin længde var den omdannet til et teaterrum – som udover et par hundrede stole til publikum bestod af backstage-garderober og scener til operaens omrejsende gøglere, med platform til sinfonietta-orkestret, en lille og en lidt større platform til musikdramatikken og yderst til højre en lille platform til en pianist plus nogle få musikere, som på bedste stumfilmsmaner akkompagnerede indlagte artistnumre med veltilrettelagt numre af ragtime-mesteren Scott Joplin (der var samtidig med Ruggiero Leoncavallo).
To fremragende artister – jongløren, linedanseren, cykelartisten, ildslugeren mm. Jon. G. Lør (Jon Skjerning-Rasmussen) og danseren, ”burlesque-artisten” Hetty Hertz – sørgede for både uden- og indendørs opvarmning. Hertz er en blændende artist, som (helt solo) kropsligt-mimisk forberedte os på operaens handling, oplevet fra Neddas perspektiv.
Forestillingens kor, alias ”Søholm Young Artist Ensemble”, en halv snes unge sangtalenter, gav en koreograferet introduktion til de fem hovedpersoner, som her blev kaldt primadonnaen, cirkusdirektøren, marionetmesteren, elskeren og understudyen. Således forberedt var publikum – anbragt i hele hallens længde, med plads til artister og sangere foran og mellem rækkerne – klar til prologen, flot sunget af den dæmonisk maskerede baryton Patrick Egersborg.
Operaen blev sunget på italiensk, men handling og stemninger blev formidlet så tydeligt, at man glemte behovet for danske overtekster. Orkestret eller ’cirkusbandet’ var en sinfonietta, myndigt ledet af Anne Marie Granau, Søholm Operaens musikalske leder, der også formåede at give sangerne de nødvendige indsatser, selvom de befandt sig i en anden retning end orkestret. Pianisten Mette Juliane Christensen tog sig godt af den indlagte ekstramusik, af og til assisteret af 1. violinisten Benedikte Damgaard og accordeonisten Frode Andersen.
Alle hovedroller var dobbeltbesat. Ved den opførelse jeg overværede havde Anders Kampmann rollen som Canio (cirkusdirektør, pjerrot), mens Katrine Deleuran var hans elskede Nedda (aka Columbine). Jonathan Keiding var Beppe (Harlekin), Simon Sumal var Silvio (Neddas hemmelige elsker), og Patrick Egersborg som nævnt Tonio (Taddeo).
Jeg var imponeret af Kampmann, Deleuran og Egersborg, som alle tre er glimrende sanger-skuespillere. Deleuran var både charmerende og bevægende, især som Columbine, der prøver at afværge sit livs katastrofe. Egersborg havde såvel autoritet som dæmoni i sin mahognifarvede baryton. Det er nogle år siden, jeg har hørt Kampmann, og hans indsats var nærmest overvældende, med stor tenor-stemmepragt, nerve og scenisk nærvær. Keiding og Sumal, begge konservatoriestuderende, dækkede deres partier udmærket. Det sanglige niveau var generelt højt og lover virkelig godt for fremtiden!

Totalteater
Natascha Metherell, som er Søholm Operaens chefdramaturg, havde instrueret og designet ”baggårdscirkusset” i tæt samarbejde med van den Broek og lysdesigneren Charlie Morgan James. Forestillingen var et rigtigt pletskud. Der var simpelthen ingen døde øjeblikke eller uinspirerede momenter i den halvanden time lange forestilling, som begejstrede det sommerlige (turist)publikum i alle aldre. Endnu engang fik vi demonstreret, hvor meget cirkus ligner livet, og hvor levende de arketypiske figurer mimer menneskets længsler og kvaler. Leoncavallos operadrama er i forvejen tæt og meget intenst, men det klædte den at blive indrammet af ’ekstra gøgl’, og at vi på bedste performative vis hele tiden så alle medvirkende både back- og on-stage – ikke mindst i forbindelse med ”forestillingen i forestillingen”, hvor commedia dell’arte-komedien om Pjerrot, Harlekin, Columbine og Taddeo spejler rammeforestillingens elskovsdrama og fører det frem til sin tragiske slutning.
Vi så den lille ’ekstra’ scene blive stillet op, de lokale ’beboere’ tage plads på bænkene foran scenen som tilskuere sammen med os i salen, og også til Hetty Hertz’ forbløffende, kropsakrobatiske introduktion for åbent tæppe. Lyspærer blev sænket primitivt-stemningsfuldt under Harlekins og Columbines duet osv. Chokvirkningen af Canios afmægtige og voldsomme jalousidrab – på både Nedda og Silvio – forplantede sig umiddelbart fra kor-tilskuerne til os andre i hallen.

Forestillingen kan ses i København, på Den Røde Plads på Nørrebro i forbindelse med Copenhagen Opera Festival. Det er den 21. august 2021 og der er ikke noget at betænke sig på. Dette er opera som den allerhelst skal være: folkelig, dramatisk, intenst musikalsk og fuld af fine overraskelser.

Cirkusopera/Bajadser
Musik: R. Leoncavallo, Scott Joplin m.fl.
Set den 28. juli 2021 i Løghallen, Nordby på Samsø.

Libretto: Komponisten
Instruktion & Design: Natascha Metherell
Lysdesign: Charlie Morgan James
Scenografi: Rob van den Broek
Kostumer: Charlotte Schultz, Birthe Nørregaard Hansen

Medvirkende:
Canio: Anders Kampmann/Michael Bracegirdle
Nedda: Katrine Deleuran/Frederikke Kampmann
Tonio: Patrick Egersborg/David Kempster
Beppe: Jonathan Keiding/Anders Kampmann
Silvio: Simon Sumal/Patrick Egersborg
Gøgler og Burlesque-artist: Jon G. Lør og Hetty Hertz

Cirkusband: Benedikte Damgaard, Øssur Bæk, Ida Speyer Grøn, Iiris Tötterström, Lars-Bo Hermansen, Rixon Thomas, Antonios Akrivopoulos, Dan Korucek, Esben Stig Rasmussen, Frode Andersen og Mette Juliane Christensen

Søholm Young Artist Ensemble: Barbro Citron, Freja Høj, Freja Lockenwitz, Kirsten Voss Petersen, Alex Friis, Jonathan Keiding, Johannes Lineballe, Gustav Johansson
Dirigent: Anne Marie Granau