Hormondagbogen på Takkelloftet

Ikke helt ude af balance

Anmeldt af Anne Holm

******

”Stilhed er også musik” sagde en dansk komponist engang.
Ordene randt mig i hu på vej hjem fra premieren på Hormondagbogen på Takkelloftet i Operaen i København.
For stilhed spillede på næsten lige fod med lyde, musik, sang og tale en rolle i den lille kammeropera.
Stilheden er selvfølgelig baggrundstæppet for alle former for lyd – hvis der ikke er stille, er der nogle lyde, man slet ikke kan høre – men i denne forestilling var der passager, hvor der bare var stille – og hvor det var det, der var pointen.
I et minimalistisk scenebillede af lys og mørke, papir i forskellige former, nogle runde borde med vinglas og et lille hjørne med stole til musikerne stod de medvirkende indimellem pludselig stille, og så fik stilheden sin egen rolle at spille.
Og gennem stilheden kom publikums kroppe så også til at spille deres rolle i operaen, der ifølge oplægget handler om hormoner og er en fejring af livets overgange. For da en i publikum pludselig fik hikke, blev man faktisk i tvivl om, om det var en del af forestillingen – endnu en uvant lyd – eller bare hikke? Sikkert bare hikke, men det lød også lidt som et komma sat i rummet – af en krop, som var med, men som ikke var tiltænkt en rolle.

Om livets overgange
Ifølge oplægget handler forestillingen, som er med ensemblerne Figura og Out of Balanz, om livets overgange – måske især to af overgangene i et kvindeliv: Fødsel og overgangsalder.
Hvordan en kvinde oplever dem er nok en meget individuel ting, uanset fællestrækkene, men forestillingen gav i ord og musik et bud på en fortolkning af kvinders oplevelser.
Klarinettist Anna Klett var kvinden, der indimellem måtte vifte sig og løsne et tørklæde, eller en trøje, fordi temperaturen steg, og Julie MeeRa Albertsen – som rent faktisk også var gravid – blev et levendegjort billede på en anden markant overgang i kvindelivet, fra ”kvinde” til ”kvinde og mor”. Julie MeeRa Albertsens stemme er skøn, og ikke kun, når hun sang duet med Anna Kletts klarinet, måtte man fryde sig.
10 kvindelige komponister havde skrevet musikken. Der var både kendte sange og nykomponerede numre imellem og librettoen, eller bare ordene, var skrevet frit efter Ursula Andkjær Olsens digtsamling ”Mit smykkeskrin”, som sidste år var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Troels Hagen Findsen, der sammen med iscenesætteren Katrina Bugaj står bag Out of Balanz, var den mest lydløse, men også mest agerende medvirkende på scenen. Han skabte billeder med bevægelser og rekvisitter, og udgjorde sammen med musikerne Jesper Egelund, kontrabas, og Frans Hansen, slagtøj, fra Figura Ensemble også både råbe- og sangkor.
Hvis man gik i byen efter en traditionel opera med en entydigt fremadskridende handling, musik i almindelig forstand og arier, så var man gået forkert.
Havde man derimod lyst til en poetisk, skæv og anderledes musikalsk lydoplevelse, som også var opera, så fik man sit ønske opfyldt.

Hormondagbogen
Operaen, Takkelloftet
Set ved premiere på gæstespil tirsdag den 1. marts 2022

Musik: Mette Nielsen (uropførelse), Maguerite Monnot, Hildegard af Bingen, Li-Ying Wu (uropførelse), Karen Jønsson, F. Welch & I. Summers, Pernille Louise Sejlund (uropførelse), Lili Boulanger og Barbara Strozzi
Libretto: Figura og Out of Balanz frit efter Ursula Andkjær Olsens ”Mit smykkeskrin”.
Øvrige tekster af Édith Piaf, Carl Viggo Meincke og Barbara Strozzi

Iscenesættelse: Katrina Bugaj
Scenografi, kostumer og foto: Filippa Berglund
Lysdesign: Jari Matsi
Afvikling: Viktor Holm Lauridsen og Lara Jung
Syerske: Nadja Viga
Koncept: Figura og Out of Balanz

Medvirkende:
Julie MeeRa Albertsen, Anna Klett, Troels Hagen Findsen, Jesper Egelund og Frans Hansen.
Stemme: Petrine Agger