Den forheksede gris (The Enchanted Pig) er en humoristisk fabel. Foto: Britt Lindemann / DKT

Fornøjelig og finurlig eventyr-opera

Anmeldt af Anne Holm 

******

Hop aldrig over, hvor gærdet er lavest. Og slet ikke, når det gælder kærlighed. For kærlighed tager tid, kræver tålmodighed og tillid, og har du ikke det, bliver det ris til egen r..

Det er moralen i operaen Den forheksede gris, som i denne uge kan ses på Takkelloftet i Operaen. Værket minder om Stephen Sondheims musical Into the Woods, hvor Sondheim smider figurer fra en række kendte og elskede eventyr i et raslebæger, ryster bægeret og kaster figurerne ud i nye situationer, hvor de må tage deres egen rolle og skæbne op til revision – hvilket der så kommer noget både humoristisk og tankevækkende ud af.

Dette sker også i Den forheksede gris. Her bliver en prinsesse gift med en gris, som viser sig at være en forhekset mand – han er gris om dagen og mand om natten – og da den utålmodige prinsesse lader sig lokke af en gammel kone (gæt selv, om hun er en heks med en skjult agenda …) til at prøve at bryde forbandelsen med en magisk tråd, så hun kan få en mand, der kun er mand og ikke en gris, går det selvfølgelig hverken værre eller bedre, end at forbandelsen bliver permanent.

Den eneste måde prinsessen nu kan få sin ægtemand tilbage er ved at lede efter ham overalt, og hun finder ham ikke, før hun har gået så langt, at hun har slidt tre par jernsko op. På sin vej møder hun både Nordenvinden og hans kone, Månen og Solen, der hjælper hende, og alle viser hende nye sider af kærligheden. Til sidst finder hun sin elskede – som er få dage fra at blive gift med heksens forkælede datter – og efter at have forpurret brylluppet, kan de to elskende genforenes.

Eller – det vil sige i denne opsætning bliver man lidt i tvivl om, hvorvidt det er det, der sker.

For på Takkelloftet forlader prinsessen, efter at have set sin ægtemand blive forvandlet til mand, scenen. Om hun har fortrudt, eller er kommet på andre tanker får stå hen i det uvisse. Men kærligheden kan man jo aldrig vide sig sikker på, og nu var hun jo heller ikke særlig tålmodig fra begyndelsen…

Et godt ensemble

Det er elever fra Operaakademiet, som sammen studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, opfører Den forheksede gris, og forestillingen er helt klart en tur til Holmen værd.

Glem alt om lange, trange arier, hvor sopranen synger ”jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig” i timevis. Den forheksede gris løber tjept afsted over den lille scene oppe under taget, og de to timer, operaen varer, flyver afsted.

Operaen, som er skrevet af den erfarne engelske opera-komponist Jonathan Dove, er fra 2006, og musikken, som man kun kan blive glad og opløftet af, bevæger sig rundt i flere genrer. Den er en blanding af traditionel opera, jazz, musical og Kurt Weill-agtig cabaret-musik. Det sidste godt hjulpet på vej af, at orkestret består af bas, cello, trombone/basun, harpe, akkordeon, klaver og slagtøj.

Den rapfodede afvikling hænger også sammen med, at Alasdair Middletons libretto er ualmindeligt charmerende. Han fortæller eventyret om prinsessen og grisen med en let og finurlig pen, en fortryllet leg med ord og et stort glimt i øjet. Det er ikke så tit, man ler flere gange, mens man oplever en opera. Det gør man her.

De otte sangere, der skulle synge de 15 roller, samt agere kor, dannede et velklingende, homogent ensemble, der indimellem også fik lov til at skinne individuelt.

Mezzosopranen Cláudia Ribas passede med sin mørke stemme godt til rollen som den fortvivlede prinsesse Flora, der til sin egen store overraskelse bliver forelsket i en gris, og Cecilia Lund Tomter var god, både som mellemste prinsesse-søster Dot og som solens forlovede, Dagen, der sammen med Solen vuggede sig vej gennem en ”vi er meget forelskede i hinanden, solen og jeg”-duet.

Louise McClelland Jakobsen, der sang heksens datter Adelaide, gav den som fuldblods-bridezilla i en arie, der kan give nattens dronning baghjul, og tenoren Kristian Bordoy strålede som månen i en meget smuk arie om den kærlighed, der kan være fjern.

Mezzosopranen Frida Lund-Larsen udfyldte med sin egen ro rollerne som både skæbnens bog, Nordenvindens kone og heksen, der vil gøre alt (læs: lidt for meget) for at få sin datter gift.

Martin Hatlo, som ikke er elev, men var med som assistent, spillede konge og Nordenvind og fyldte begge roller ud med karisma både rent stemmemæssigt og rent skuespilmæssigt, og Joel Kyhle og Fredrik Bjellsäter, der også var med som assistenter, var velsyngende og velklingende i rollerne som henholdsvis den ulykkelige grise-mand og den swingende Sol.

Den forheksede gris

Takkelloftet/Operaen

Set ved premiere 13. februar 2023

Komponist: Jonathan Dove

Libretto: Alasdair Middelton

Iscenesættelse: Ebbe Knudsen

Musikalsk ledelse: Eirik Haukaas Ødegaard

Musikalsk indstudering: Fran Hills

Sangere

Mab/Adelaide/Kor 1: Louise McClelland Jacobsen

Dot/Day/Kor 2: Cecilia Lund Tomter

Flora/Kor 3: Cláudia Ribas

Skæbnens bog/Heksen/Nordenvindens kone/Kor 4: Frida Lund-Larsen

Kongen af Østen/Månen/Kor 5: Kristian Bordoy

Kongen af Vesten/Solen/Kor 6: Fredrik Bjellsäter

Kong Hildebrand/Nordenvinden/Kor 7: Martin Hatlo

Grisen/Kor 8: Joel Kyhle

Orkester

Lars-Bo Hermansen, bas

Filippa Hillerud, cello

Quinn Parker, basun/trombone

Liru Yang, harpe

Kresimir Lulic, akkordeon

Emilien Peroutin, slagtøj,

Fran Hills, klaver