Anmeldelser (arkiv)
For hulan – Puccini!
La Bohème på Det Kongelige Teater (repremiere)
Af Kim Reich
******
Der er alt for mange folkeforførere i denne verden, men når det gælder Giacomo Puccini underkaster man sig gerne, for ingen kan som han fremmane en trussel eller lade den fineste musik understøtte et øjebliks lethed på scenen. Hans virtuositet spænder fra ørehængende arier og de mest lyriske duetter til Scarpias frygtindgydende ledemotiv i Tosca og det mørke næsten diskrete anslag, da Mimì dør i sidste akt af La Bohème.
Carmen vidt omkring
Den Jyske Operas turnéforestilling
Af Peter Wang
******
Bizets mesterlige opera Carmen er lavet af så elementært stof, at den tåler en masse. Spørgsmålet er, om den også tåler Den Jyske Operas håndtering: Ouverturen dramatiseres med en lille scene, som ikke er krystalklar, men viser sig at være slutscenen. Historien bliver altså en rammefortælling. Miljøet er et uspecificeret, moderne bandemiljø, hvis lurvede tilstand passer meget godt til værkets miljø af ludere og lommetyve. Scenen består til venstre af en kitschet blanding af blomsterbutik og alter samt bagdøren til en gigantisk flyttevogn; højre side er mere ubestemmelig og foranderlig. Det er tydeligt, at man med enkle og flytbare midler vil fortælle en masse. Sådan må det være med en turnéforestilling.
De forbyttede børn
Pressefoto: DKT
Verdi’s Trubaduren på Den Kongelige Opera
Af Benny Welinder
******
At handlingen i Trubaduren er ubegribelig kompliceret er en så ofte gentaget påstand, at instruktør og scenograf har ladet den helt dominere deres kunstneriske anstrengelser på Dokøen. Scenerummet, som forestillingen åbner i, består af nogle flader og gallerier opbygget af sortagtig granit, og vi ser på dem uden ændringer forestillingen igennem.
Slotsopera på Taasinge
‘OPROP’ til det danske operapublikum
Af Peter Wang
Før SLOTSOPERA begyndte at røre ved historien, var der vist ingen, der nogensinde havde hørt om de frygtelige begivenheder, der muligvis kunne havde fundet sted ved Valdemars Slot i befrielsesdagene i 1945. Historien er da også så fantastisk, at det har været nødvendigt at blande en god portion løgn ind i den for at få den til at se troværdig ud.
Verdi i Undergrunden
Rigoletto på egnsteatret i Værløse
Af Kirsten Neel Harry
******
Publikum er inviteret med til festen, der foregår i hertugen af Mantovas palads. Lysekroner en masse hænger over os og vi er tæt på, mens Hertugen gør kur, hofnarren Rigoletto håner og Monterone forbander. Efter første billede indtager vi vores pladser i salen. Nogle har købt billet til cafébord med drinks, mens resten sidder på fine pladser med godt overblik og stadig meget tæt på begivenhederne. Rikke Juellund har lavet en scenografi, der går ud i tilskuerrummet – med Rigoletto og Gildas bolig til venstre og Sparafucile og Maddalenas til højre. Scenografien er enkel, men har alligevel alle de ingredienser vi kender fra øvrige opsætninger af operaen.
Stærke billeder
Leif Jone Ølberg (Tadeusz), Stefania Dovhan (Marta), Den Jyske Operas Kor og TalentU, Passageren, Den Jyske Opera 2018. Fotograf Kåre Viemose.
Passageren på Den Jyske Opera
Af Peter Wang
******
Det foregår omkring 1960. Lisa og hendes mand, Walther, er på vej over Atlanterhavet, fordi han skal tiltræde et job som diplomat i Brasilien. Da hun ser medpassageren, Marta, bryder hun sammen, for Marta var fange i Auschwitz, hvor Lisa har været fangevogter. Nu frygter hun at blive afsløret og få sit lykkelige liv med Walther spoleret. Indre stemmer tvinger hende til at afsløre sin fortid.