Kleopatra på Den Jyske Opera

August Ennas opera er et genialt påfund

Af Peter Wang

******

Det er et genialt påfund af en udenlandsk operachef at åbne danskernes øren for den gruppe af danske komponister, som selv vi danskere kun kender som fodnoter i musikhistorien. At opsætningen af en ukendt dansk opera har skabt bevågenhed langt udenfor operapublikummets sædvanlige rækker, er tydeligt: Selv blandt direkte opera-fjender har man kunnet spore en opmærksomhed om, at der foregik noget sensationelt i Musikhuset Aarhus. Tænk engang: En opera af en komponist, hvis navn kun er kendt som fyldord i kryds-og-tværs-opgaver! Måske har nogle operanovicer ligefrem dristet sig hen i Musikhuset, hvis store sal så ud til at være fyldt til bristepunktet.

Teksten

Handlingen i August Ennas Kleopatra udmærker sig ved ekstrem enkelhed: Harmaki, prins af det forstødte Farao-dynasti, forsøger at vinde magten tilbage ved – med list – at dræbe Kleopatra. Men betaget af hendes skønhed er han ude af stand til at fuldføre planen. Kammerpigen Charmion er forelsket i Harmaki og hjælper ham med planen, men da hun opdager hans betagelse af Kleopatra, afslører hun attentatforsøget. Harmaki tages til fange og dræbes.
I hænderne på en ægte dramatiker ville denne handling, som er lige så simpel som Tristan og Isolde, kunne afkaste myriader af knivskarpe dialoger og psykisk dybdeborende monologer, men librettisten Einar Christiansen var ikke en dramatiker af Wagners format. Hans tekst er i lange stræk en omgang lyrisk-sværmerisk skønsnak, som allerede dengang var forældet og som vi i vore dage vel kun kan betragte som pladderromantik.

Musikken

Men lad det være sagt med det samme. Dette forhindrer ikke komponisten, August Enna, i at komponere musik af betydelig skønhed, men for det meste dog i en lyrisk, romanceagtig stil uden musikdramatisk slagkraft. Er det et dansk syndrom? Måske, for det samme problem gør sig gældende i Hartmanns Liden Kirsten og til dels i Heises mesterværk Drot og Marsk. God musikdramatik opstår, når tekst og musik på ligeværdig måde går op i en højere enhed.
Derfor var jeg ikke den eneste, der gik til pausen med en lidt dobbelttydig fornemmelse, men glædeligt nok skete der noget, da operaen i sit tredje billede kulminerede i store dialoger mellem Harmaki og Kleopatra samt Harmaki og Charmion. Dog stadig uden at nå de store højder fik Einar Christiansens libretto pludselig en dramatisk snert, ud af hvilken musikken gnistrede sprængfarligt frem. Her fornemmede man, at komponisten havde absorberet både den franske og tyske musikdramatik fra 1800-tallets slutning – altså ikke bare musik, der klinger smukt, men også gennemkomponeret musik, der med splittede strukturer og ledemotiver borer sig ind i sindets irgange med musikalsk afhandling af personernes kvaler. Musik, som ikke bare er teater med sang, men som tilfører det, hvormed kun musikken kan berige dramaet.

Opsætningen

Opsætningen var både flot og forfriskende stram, om end der i personinstruktionen foregik forskellige ting, jeg ikke rigtigt forstod. Jeg forstod dog godt meningen med den undertiden splitternøgne slave, som Kleopatra benyttede som sexlegetøj i operaens fjerde billede. Det var svært at sympatisere med ideen, men jeg tilhører nok et andet regiment af husarer. Musikken syntes dog på dette sted at relatere sig den franske ballet-tradition fra 1800-tallets slutning, som ikke holdt sig tilbage med semi-pornografiske indslag.

Sang og Musik

Sangligt var Magnus Vigilius og Elsebeth Dreisig på toppen i de to hovedroller, mens også Lars Møller og Ruslana Koval stod for ypperlige præstationer. Orkestret, under ledelse af Joachim Gustafsson, spillede i den vanlige høje standard, der efterhånden er vore landsdelsorkestres branding.
Ennas Kleopatra er vel ikke et kunstværk af den slags, der ændrer kunsthistoriens retning, men absolut et se- og høreværdigt værk og en forestilling, der i høj grad stimulerer appetitten på at følge Den Jyske Operas fortsatte projekt med mindre kendte komponister og endnu mindre kendte danske operaer.
Kleopatra spiller over det meste af landet – dog ikke nord for Aarhus! – indtil 12. april.

På Den Jyske Operas hjemmeside kan man se hvor, hvornår og hvem der synger den pågældende aften.