Et glædeligt gensyn

Anmeldt af Sanne Caft

******

Glæden var til at tage og føle på i det lille og hyggelige Helsingør Teater, hvor Emil Reesens operette Farinelli var på plakaten. Sangere og musikere var synligt og energimæssigt tilfredse med at optræde foran et levende publikum, og de returnerede begejstret begejstringen. Det var lige før, at der blev sunget med fra salen på de kendte numre ”Sangen har vinger” og ”Herren som skabte alt på jord”.
Handlingen er noget værre rod, og var derudover drysset med corona-referencer og lidt hip til den aktuelle kultursituation – et svirp med halen på historien fra 1942. At forsøge at forstå Farinelli er som at læse en IKEA-samlevejledning: Tumult, sørøverdans, folklore og indviklede intriger og noget med sørøvere, der græder ved lyden af skønsang og en syg konge og til sidst den spanske inkvisition, der kunne skræmmes væk med et par truthorn.
Handlingen er ikke det vigtigste men har i sin kerne det hjertelige budskab om musikken som helende og samlende kraft. Fjolleri og naiv lokalkolorit med sømænd i stribede trøjer og bevidst overspil i operettestil med fagter og ”Uh” og ”Åh” og ”Hun er i virkeligheden statsministerens niece”. Det hele pakket ind i papkulisser, der blev flyttet rundt og rundt og rundt på den lille scene med stor effekt.

En sanger, der kan

Indledningsvis lød det, at grunden til at spille Farinelli var, at kompagniet havde en sanger, der kunne synge partiet Farinelli. Den sanger er Niels Jørgen Riis, og hans tenor var hjertegribende lyrisk og med en krystalklar tekstudtale og den elan, som rollen som fordrer. Han sang de iørefaldende numre med sjæl og charme og musikalt overskud. For kendere af Farinelli står nok Poul Bundgaards version mejslet i sten og Aksel Schiøtz’ ligeså. Niels Jørgen Riis gjorde dem kunsten efter. Iført smørgule krøller og kalvekrøs ejede han partiet, der er løst bygget på kastratsangeren Carlo Brunos liv og meritter. En damernes ven, der i denne forestilling var en opstilling af flere kvinder:
Camilla Illeborg var entusiastisk dramatisk som Inez/Preciosa, hvad enten hun var i afmålt nonnedragt eller skælmsk gademusikant med sus i skørterne og dirrende tamburin. Fine duetter med Farinelli, som hun naturligvis endte med efter mange trængsler.
Signe Asmussen sang dels dronningens parti med skøn, mørk dybde, tydelig tekstudtale og den patos, som rollen fordrer og dels den skælmske sigøjnerpige Carmencita, der ender med sørøverkaptajnen, så ingen skulle stå alene tilbage, når tæppet falder.

Første lange pause
Guido Paevatalus sørøverkaptajn havde tyngde i dybden, hvilket klædte partiet, og gav den med vanligt scenisk overskud. Han indledte med at sige, at det var første gang siden han startede med at synge som lille dreng, at han havde haft så lang en pause i sangen. Det kunne ikke høres vokalt, men at sangerne var lidt rustne i at optræde, blev kun bemærket i lidt slør hist og pist i præcisionen. Præcis var til gengæld Hans Lawaetz som vagt med perfekt komisk timing og scenisk fylde.
Operetten er med talt dialog, hvilket ofte får handlingen til at humpe lidt af sted mellem sangnumrene som er og bliver det vigtigste. Dialog stiller krav til sangernes evne til tydelig tekstudtale og komisk timing i partier, der ikke er præget af den dybe persontegning. Ud over hovedpartierne gjorde de øvrige sangere fin fylde både som sørøverbande, folkemængde, inkvisition plus det løse og musikalsk-larmede behørigt fra kulissen, når handlingen krævede det.
I rollen som Kong Ferdinand den 6. lignende Mogens Gert Hansen til forveksling Richard Attenborough fra Jurassic Park, men det var nok mest Deres anmelder, der fik den association.
En dejlig aften i selskab med Emil Reesens musik og hvor lyden af publikum i pausen var som at høre en flok forventningsfulde festivalgæster på vej mod Orange Scene. Det var tydeligt, at publikum havde savnet kunstnerne lige så meget som den modsatte vej.

Emil Reesen: Farinelli
Helsingør Kammeropera/guidOpera
Set den 15. maj 2021

Iscenesættelse: Guido Paevatalu
Kapelmester: Leif Greibe
Farinelli: Niels Jørgen Riis
Domingo: Guido Paevatalu
Preciosa: Camilla Illeborg
Carmencita: Signe Asmussen
Maria Theresia: Signe Asmussen
Ferdinand d. 6.: Mogens Gert Hansen
Don Gil Perez: Teit Kanstrup
Don Stefano: Torleif Steinstø
Madre Clementina: Emma Oemann
Rosita: Julie MeeRa Albertsen
Vagt: Hans Lawaetz

Musikere fra Det Kongelige Kapel