Hjertet brast i toner – med H. C. Andersen i operaen

Suk hjerte, brist ikke

Af Brian Bo Jensen

På omslaget af Henrik Engelbrechts nye bog Hjertet brast i toner – med H. C. Andersen i operaen kaldes forfatteren i et citat af Søren Schauser for ”fortælleren over alle i dansk musik”, og netop som fortæller med stor fortælleglæde kender alle ham, hvad enten man har oplevet Henrik Engelbrecht i radioen eller som konferencier ved koncerter. Kort, klogt og fyndigt kan han binde en lagkagekoncert sammen, og han kan med humor og stor viden formidle handlingen i et ikke altid lige realistisk plot i en opera ved en koncertant opførelse. Den fortælleglæde er den store force ved hans nye bog, men er også bogens store brist.
Henrik Engelbrechts viden om opera synes uden grænser, og arbejdet, der er gået forud for bogen, har været enormt og er ærefrygtindgydende. Se blot litteraturlisten! Bagest i bogen findes et komplet (det må det være!) register over de operaer, som H. C. Andersen så gennem sit liv, samt hvor han så dem og endda hvornår. Disse registre taler deres eget tydelige sprog om, at det ikke blot var teatret, der i første omgang drev konfirmanden fra Odense til København for at søge optagelse på Det kgl. Teater, men at Andersen var en mand, der havde fingeren på pulsen, som elskede fremskridt og kunstens nyeste frembringelser – også den nyeste opera (med recitativer og uden talt dialog, hvad man havde tradition for i København).
De færreste danskere tænker måske over det, men H. C. Andersen var et meget moderne menneske; han ville med sit forfatterskab søge ”en Digtning passende for min Tidsalder og belærende for min Aand”, som det fremgåraf et brev til veninden Henriette Hanck dateret den15. maj 1838, oghvor han nu end fandt denne, så formåede han som en af de første i verdenslitteraturen at blive verdensberømt i sin egen levetid. Uden tvivl var han så naiv og følsom en natur som den karikatur af ham, der lever op til nutiden, men den overskygger også det faktum, at han var en virkelig mønsterbryder, en selfmade man, der havde styrke nok til at trodse al forfængelighed for at kæmpe sig vej fra den usleste fattigdom, fra samfundets absolutte bund og op i lyset. At han blev hængt ud og latterliggjort skyldes i mindst lige så høj grad det toneangivende borgerskabs snobberi og manglende vilje til at anerkende ham som menneske og kunstner, fordi han blot var søn af en skomager og en drikfældig vaskekone, som hans sensible gemyt. Derom vidner Edvard Collins (1808-1886) afslag på Andersens ønske om at være dus – til trods for at de var næsten jævnaldrende og kendte hinanden fra deres første ungdom, hvor Edvard Collins far, Jonas Collin (1776-1861), tog den unge Andersen under sine vinger (hvad der må ses som udslag af de idealer fra oplysningstiden, som Jonas Collin var præget af). Det sårede Andersen dybt, og dét skyldtes ikke overfølsomhed for knubs eller modstand.
Alligevel er Henrik Engelbrechts bog tydeligt farvet af denne tendens til at udstille Andersens særheder og gøre lidt grin. Det er næppe ondt eller useriøst ment. Det er blot et udslag af den humoristisk-ironiske tone, som enhver, der har hørt Engelbrecht fortælle, genkender som hans, men det har for meget præg af sladder og sensationslyst for min smag – kald så bare mig snobbet! Læseren skal heller ikke spares for flere gange at blive mindet om de små krydser i Andersens dagbøger, som eftertiden har tolket som udsagn om, hvornår digteren onanerede, men hvad har det med hans forhold til opera at gøre, spørger jeg uden blusel eller berøringsangst? Ingenting, men det er en god historie (alt efter ens smag).

Vil for meget

Med andre ord vil Engelbrecht med denne bog for meget af lutter fortælleglæde. Han gennemgår ikke kun 1800-tallets europæiske opera set gennem Andersens øjne. Han begynder om ikke med Adam og Eva så dog med Andersens fødsel og opvækst og fortsætter frem til hans død, så bogen bliver også en Andersen-biografi (der læner sig kraftigt op ad andre Andersen-biografer). Kapitler om de europæiske storbyer, hvor Andersen så og hørte opera, bryder dog denne kronologi, og det kan være ret forvirrende, at der pludselig springes i tid. Bogen er udkommet på eget forlag, og man må derfor gå ud fra, at der ingen anden redaktør har været på bogen end forfatteren selv, og det kan forklare, at den er for omfangsrig og for ukritisk i sin tilgang til, hvad der er relevant for emnet. Selvom bogen er fuld af dokumentation og har sine informationer fra hestens egen mule (dvs. Andersen selv), så har teksten en tendens til at gentage og referere, hvad de mange citater selv siger, og så vokser antallet af sider.
Vinklen på stoffet er altså skæv, for selvom der er gode historier og spændende oplysninger at hente i Engelbrechts uudtømmelige kilde af viden, så er bogen bedst, når den beretter om sangerne, scenerne, komponisterne og musikerne og helt glemmer Andersen – medmindre han var involveret i tilblivelsen eller opsætningen af operaer og andre musikdramatiske værker, så var han kun publikummer og turist, og hans dagbøger taler for sig selv uden kommentarerer. Andersen var et uhyre opmærksomt og nysgerrigt menneske, men blot at skrive kommentarer til hans dagbøger virker som at gå over åen efter vand. Hjertet brast i tonerer mest, hvad den giver sig ud for at være – en bog om H. C. Andersen og operaen – i de kapitler, der behandler digterens eget bidrag til operahistorien. Det er ikke noget lille bidrag: ni operalibretti forfattede Andersen plus anden musikdramatik, og kapitlerne om Andersen og opera i København har kerne og er spændende læsning, så man ønsker, at dette havde haft Engelbrechts fokus, og at han havde udfoldet disse kapitler dybere og mere analyserende. 1800-tallets opera i resten af Europa kunne udgøre stoffet for en eller flere andre udgivelser med Andersen som tilskuer – ikke hovedperson – og det havde næppe været et problem for Engelbrecht med den viden og fortælleglæde, som han er i besiddelse af at skrive disse bøger. Nu må man tage imod bogen, som den er, som en hyldest til den store digter, og kender man ikke Andersens biografi og læser biografier, kan man uden tvivl få stor glæde af bogen. Overtegnede sukker, men mit hjerte brister ikke.

Henrik Engelbrecht: Hjertet brast i toner – med H.C. Andersen i operaen.
Indbundet, 484 sider, 250 illustrationer fra tiden.
Forlaget henrikengelbrecht.dk 2019
ISBN 978–87–970306–1–5
Kr. 399,-