Madama Butterfly på Undergrunden

Historien som den er

Anmeldt af Ida Ravn

******

Undergrundens opsætning af Madama Butterfly er lige ud af landevejen. Ingen opdatering til nyere tid og ingen forsøg på at lægge moderne problemstillinger som fx. #MeToo eller menneskehandel ind i fortolkningen. Historien er som den er. Efter mange år med regiteater er det befriende, så tak for det.
Scenografien er holdt på et minimum – et lyst bagtæppe, hvor Lars Schous smukke lysdesign stemningsfuldt antyder døgnet samt en skærm, der hæves eller sænkes og antyder om vi er inde eller ude. En rød bro, der er en kopi af broen udenfor Galaksen, er i første og tredje akt bindeleddet mellem Japan og USA. Udover amerikanerne er det kun Butterfly, der går over den. Derudover kun nogle skamler og et dusin japanske papirparasoller. Kostumerne er holdt i afdæmpede farver, som brydes af nogle få klare farver: Butterflys knaldrøde skærf, hendes hvide brudenats kimono, den røde kasse, der indeholder hendes ejendele og Pinkertons hvide uniform.
Musikken er i sikre hænder hos Ulrich Stærk, der uden problemer gør fyldest for et helt orkester inklusive et drøn af et kanonskud i tredje akt. Enkelte steder suppleres der smukt med violin og cello. Tredje akt er beskåret en del uden at det påvirker historiefortællingen. Det lille kor fra Opera Nordsjælland var ved dagens forestilling ramt af afbud og det kunne desværre høres både i træfsikkerhed og fylde. Nynnekoret, der fungerede som mellemspil mellem anden og tredje akt, var derfor delvist ændret til cello og klaver.
De mindre roller var fint besat, men gjorde ikke meget væsen af sig. Sharpless blev smukt sunget af Leif Jone Ølberg (vinder af OV’s sangerkonkurrence 2015), men det var ikke den mest interessante fortolkning af rollen. Mere kød var der på Goro, Thomas Peter Koppel, og Suzuki, Anne-Sofie Søby Jensen. Det er ikke de store roller rent sangmæssigt, men især i første akt var deres sam- og modspil som henholdsvis servil ægteskabsmægler og beskyttende tjenestepige, der har modsatrettede interesser, jævnligt ved at stjæle fokus fra hovedhandlingen. Sjældent er en prop sat i en karaffel med større foragt eller en siddeplads stjålet med så åbenlys nedladenhed.

Hovedpersonerne
Rollen som Pinkerton er vanskelig at forsvare. Er han bare ude på pigesjov eller har han virkelige følelser i spil? I denne opsætning er det nok mest det første, men han er ikke en hjerteløs sjover, snarere bare ung og tankeløs. Daniel Svenson forsvarer karakteren med inderlighed og en smuk let barytonalt klingende stemme, der dog er lidt presset på de højeste toner.
Forestillingens hovedperson er naturligvis Butterfly selv. Simone Sand Victor vandt publikumsprisen ved OV’s sangerkonkurrence i 2015, men er stemme- og fremtoningsmæssigt modnet utrolig meget siden. Hun har nu en smuk bel canto-stemme og er dermed ikke den typiske Butterfly, dette viser sig dog kun i de kraftigste passager. Hendes piano er uendelig smuk og dybt berørende både i højden og i mellemlejet. Den lange slutscene i første akt mellem hende og Pinkerton var meget smukt og troværdigt sunget og ageret, hun nervøs men forelsket og han beskyttende og måske også følelsesmæssigt påvirket.
Denne Butterfly er viljestærk – hun har bestemt sig for at elske og ære Pinkerton på trods af især Suzukis advarsler. Hun afviser heftigt tanken om en ny velgører og Sharpless’ antydninger om, at Pinkerton næppe kommer tilbage. Da hun endelig ser Kate Pinkerton og forstår realiteterne, er hun knust men afklaret og dør ærefuldt, men ganske udramatisk for egen hånd.

Madama Butterfly
Egnsteatret Undergrunden
Kulturhuset Galaksen, set den 19. august 2021

Musik: Giacomo Puccini

Madama Butterfly: Simone Sand Victor
Pinkerton: Daniel Svenson
Sharpless: Leif Jone Ølberg
Suzuki: Anne-Sofie Søby Jensen
Goro: Thomas Peter Koppel
Bonzo: Martin Eidsgaard Hatlo
Yamadori: Paul Frederiksen
Kate: Nicole Johansen

Iscenesættelse: Anders Ahnfelt-Rønne
Musikalsk ledelse: Ulrich Stærk
Korsyngemester: Paul Frederiksen
Scenografi og kostumer: Rikke Juellund
Kostumier: Rikke von Qualen
Lysdesign: Lars Schou

Kor fra Opera Nordsjælland