Gianni Schicchi en miniature. Foto: Olafur Gestsson

Familietræf på Børsen

Anmeldt af Anne Holm

******

Kvaliteten af en operaoplevelse hænger tæt sammen med, om man kan lide klangen af sangernes stemmer. Er der en stemme, der skurrer i ørerne, lyder klemt, eller bare ikke når éns hjerte, kan meget være godt, men helt god bliver oplevelsen ikke.
Ved Copenhagen Opera Festivals opførelse af Puccinis enakter Gianni Schicchi fredag aften kunne man ikke sige sangerne noget på. Alle stemmer klang smukt sammen, og de forskellige sangere var velcastede til deres roller – med David Kempster i hovedrollen som lurendrejeren Gianni Schicchi.
Operaen gik rask over scenen, sangerne forstod ikke bare at synge deres partier med vellyd, men spillede også komedie, så de groteske sider af fortællingen om det slagsmål, der opstår mellem arvingerne, da patriarken Buoso Donati dør, fremstod tilpas komisk og absurd. Ideen med at lade børssalen illudere familien Donatis palazzo i Firenze fungerede også rigtig godt.
Men for at vende tilbage til det med klangen af stemmer. Når man opfører operaen i en version for 14 sangere og et flygel, fylder stemmerne rigtig meget og instrumentet meget lidt. Og selv om pianist Ulrich Stærk ydede en eminent indsats ved flyglet – han akkompagnerede perfekt, spillede hverken for meget eller for lidt, men lige præcis tilpas; understøttede sangen, men fik samtidig betydningsfulde passager i det samlede musikstykke til at træde frem – så synes denne anmelder nok, at det manglende orkester var forestillingens akilleshæl. Puccini uden orkester er bare ikke det samme som Puccini med.
Jeg kan godt forstå lysten til at iscenesætte en ’lille’ opera som Gianni Schicchi i en miniature-version – det koster både penge og plads at skulle iscenesætte en opera med fuldt orkester, uanset hvor ’lille’ den er – men jeg synes ikke, man skal lade sig snyde af, at den kun varer en time og umiddelbart fremstår som en lille sag.
Gianni Schicchi er lige så meget en ’stor’ opera, rent musikalsk, som Tosca er det, og min oplevelse er, at det ikke balancerer uden orkester. Med 14 sangere og kun et flygel til at ledsage dem, kommer sangen til at fylde for meget i det samlede lydbillede. Selv gode og skønne stemmer kan blive skingre og anstrengende at høre på i længden, hvis der ikke er lyden af instrumenter til at bløde op. Der er dele af musikken, som simpelthen forsvinder, fordi det ikke at muligt at få det hele med, når man kun har et flygel.
Heldigvis havde man valgt at bibeholde dirigenten, og Robert Reimer, som stod ved siden af scenen og dirigerede, var uden tvivl en vigtig grund til at forestillingen hang så godt sammen, som den gjorde – han holdt sammen på tropperne og animerede til præcision, uden at det blev stift.
Gianni Schicchi er den tredje af tre enaktere af Puccini – Kappen og Søster Angelica er de to andre – og Copenhagen Opera Festival vil over de næste tre år spille alle tre operaer.

Gianni Schicchi
Copenhagen Opera Festival
Set den 27. august 2021

Musik: Giacomo Puccini
Libretto: Giovacchino Forzano
Pianist: Ulrich Stærk
Dirigent: Robert Reimer
Instruktør: Jack Furness
Scenografi og kostumer: Hannah Wolfe
Lysdesigner: Charlie Morgan Jones

Medvirkende
Gianni Schicchi: David Kempster
Simone: Jakob Zethner
Zita: Sarah Pring
Rinuccio: Luis Gomes
Lauretta: Helle Gössler
Marco: Patrick Egersborg
Nella: Johanna Nylund
Gherardo: Magnús Gíslason
La Ciesca: Dorothea Spilger
Betto: Simon Wilding
Maestro Spinelloccio m.fl.: Kristian Krebs
Ser Amantio di Nicolao: Leif Jone Ølberg
Gherardino: Jonathan Beyer-Karlshøj
Buoso Donati: Kim Nielsen