Mozart på Undergrunden i Værløse

Don Juan som tegneserie

Anmeldt af Kirsten Neel Harry

******

Med et referat af forestillingen Don Juan udgivet som tegneserie kunne man forledes til at tro at man skal se spøg og skæmt på scenen. Intet kunne være længere fra virkeligheden.
Det cast, som startede forestillinger i Aarhus Sommeropera på Helsingør Theater i Den gamle By i Aarhus, fortsatte til Den Sydfynske Opera Festival og nu har premiere på Egnsteatret Undergrunden i Værløse, er yderst professionelle. Faktisk er disse sangere og deres karaktertegning den bedste Deres udsendte har oplevet i Don Giovanni/Don Juan. Ikke et sekund er man i tvivl om, hvem der er hvem. Såvel den måde sangerne agerer på, reagerer på og deres påklædning gør, at man som publikum fuldt kan nyde forestillingen.
Som altid bliver man lidt nervøs, når chefen går på scenen som det første og byder velkommen. Denne gang havde Stina Schmidt fået forfald med stemmen. Men heldigvis kunne hun sagtens spille fremragende på scenen. Som sanger havde man i iltempo fået fat i Elsebeth Dreisig, som smukt sang hele Donna Elviras parti fra orkestergraven.
En enkelt episode bragte smilet frem, i hvert fald hos denne anmelder. Donna Elvira drikker af sit champagneglas, MENS hendes stand in synger hendes rolle.
Scenografien af Karin Seisbøll er så enkel, at det kun gør godt. En trappe!! Nogle få rekvisitter er alt, der er nødvendigt for at følge med – en drikkedunk, en knortekæp, en pistol, et par knive, et par lysestager og en bakke med mad og champagneglassene og det er derfor slet ikke nødvendigt med sceneskift og andet tidrøveri.
Sangerne skabte en god stemning på scenen med en storsmilende Thomas Storm som forføreren Don Juan i front, den forsigtige men spøgefulde Leporello, Jesper Mikkelsen, som hans tjener, den nervøse og narrede Donna Anna sunget af Signe Sneh Durholm og hendes kæreste, den kedelige Don Ottavio, fremragende og tilbageholdende spillet af Anders Christensen. Berit Barfred-Christensen og Martin Møller Vilbrand, der stadig er elev op Operaakademiet, sang det unge bonde-kærestepar Zerlina og Masetto og den autodidakte bas Jens Bruno Hansen sang den stoiske Kommandant.
Den gode stemning på scenen bredte sig til orkestergraven. Det 15-16 mand store Randers Kammerorkester, der blev ledet af chefen og dirigenten David Riddell, der også trakterede spinettet og dermed blev musiker nr. 16. Imponerende spillet af de forholdsvist få musikere, der dog kunne frembringe sound fra såvel horn, klarinet, tværfløjte, obo, fagot, violiner, celli og kontrabas foruden spinettet. I operaens slutning får sangerne selskab af nogle basser blandt publikum, der pludselig rejser sig og er med til at give operaen det alvorstunge præg.
Der manglede intet i denne forestilling – instrueret af Anders Ahnfelt-Rønne.