En fremmed kommer forbi

Anmeldt af Sanne Caft

******

”Slå gækken løs” synger den hemmelige gæst i forsøget på at få ægteparret Høyer ud af det statiske liv, de er landet i.
I 1919 var der premiere på Den kongelige gæst af Hakon Børresen, et kammerspil baseret på en novelle af Henrik Pontoppidan. Godt hundrede år senere dannede Helsingør Teaterhus rammen om operaen, der siden premieren blev spillet regelmæssigt på Det Kongelige Teater frem til tresserne, hvorefter den forsvandt fra repertoiret. I den fulde version er det med stort orkester, der til denne opsætning var omdannet til violin, cello, klarinet, horn og klaver af kapelmester Leif Greibe. Oversættelsen til lille orkester var lydefri, og musikerne gjorde god fyldest i det lille teaterrum. Musikken havde en springende og vuggende kvalitet med indsmigrende pulserende hurtige passager. Klare stænk af Richard Strauss.
Svagheden ved forestillingen var, at der er tale om en opera med vægt på en næsten talende form. Kortere sentenser, næsten talesang med musikalsk underlæg frem for arier og duetter. De tre hovedkarakterer har en dialog, der bragte mindelser om Baron Ochs’ monolog i Richard Strauss’ Rosenkavaleren, hvor megen fremdrift og dramatik ligger i ordene. Operaen blev sunget på dansk, og trods gode sangere var det svært at høre, hvad der blev sunget. Det gjorde handlingen utilsigtet statisk. I den lille rolle som tjenestepige havde Julie MeeRa Albertsen dog en forbilledlig  tekstudtale.
De lange linjer udkrystalliserede sig, men detaljerne blev lidt mistet.

Cardigan og pibe
Camilla Illeborg gestaltede Fru Emma Høyer i cremet halvtredserkjole, mens Torleif Steinstø var Hr. Arnold Høyer i strikket cardigan og pibe. Steinstø har netop sunget en formidabel Spoletta i Kammeroperaens opsætning af Tosca. Her var han lidt mere på udebane.
Parrets ægteskab er stagneret, indtil en ukendt herre pludselig træder ind bærende på en kuffert. Han var iklædt en levemands-boheme attitude, en Mefistoattitude, også i de meget mørkmalede øjne. Uden forklaring lader gæsten som om, at han er hjemme. David Kragh Danving sang gæsten, der langsomt får rusket op i ægteparret.
Sidste halvdel af enakteren udspiller sig i et orientalsk inspireret værelse med erotica på væggene og gæsten i kåbe med guldkanter. Som vanligt udnyttes det lille teaterrum godt, men scenografien virkede en anelse rodet med halvtredsertræk, orientalske træk og lidt blandet godt fra lageret.
Meget af handlingen er centreret omkring dynamikken mellem den udfordrende gæst, der gør herren i huset jaloux og får fruen i huset til at genfinde gnisten i forholdet til ægtemanden. Det var til at læse i sangernes ageren gennem mimik og gestik, hvor der var mange fine detaljer i blikke og håndbevægelser.
Et højdepunkt og en charmerende perle var en kort scene, hvor gæsten overtog kapelmesterens klaver og kastede sig ud i en lyrisk romance ”Jeg elsker disse skønne spinkle klange”. Akkompagneret af orkesteret og med talende blikke til Fru Høyer på scenekanten. Her var der mindelser om stemningsfulde øjeblikke hos en Hoffmann.
Alt i alt skal der applauderes, når mindre spillede operaer graves frem og spilles.

Den kongelige gæst
Helsingør kammeropera
Set den 26. november 2021

Musik: Hakon Børresen
Libretto: Svend Leopold
Instruktør: Guido Paevatalu
Kapelmester: Leif Greibe

Sangere
David Kragh Danving
Torleif Steinstø
Camilla Illeborg
Ditte Errboe
Julie MeeRa Albertsen

Musikere
Charlotte Rafn
Nina Reintoft
Simon Kovacs
Dominika Piwkowska