Medrivende Dido og Æneas i Esbjerg. Foto: Morten Fog / DNO

Dido on stage

******

Af Bodil Wöhnert

Fra endnu en sommerbyge i Bjarke Ingels’ birkeskov på forpladsen går man ind i Musikhuset Esbjergs søjlehal – og snart er man beamet tilbage til Shakespeares Globe Theatre ved Themsen.

Eller er vi trådt ind i en arena a la Ivanhoe, hvor ridderne om lidt vil turnere i den stjerneklare nat (med hundredvis af pærer ned fra snoreloftet)?

Vi skal overvære Purcells Dido og Æneas, og forventningerne er høje, når Den Ny Opera og Baroksolisterne byder på autentisk barokopera, hvor tragedie og gøgl går hånd i hånd, som det skete på Purcells egen tid i England.

Publikum sidder tæt på musikere og sangere i selve scenerummet, aktørerne agerer i arenaen, og vi publikummer er faktisk medvirkende med sømandssang og tilråb i havnescenen, og vi oplever spilleglæden og intensiteten. Det er ganske enkelt medrivende!

Baroksolisterne er gudbenådede gøglere og topprofessionelle musikere. Deres metier er tidlig musik i datidens (læs: Purcells) ånd, og det er en fornøjelse hver gang de kommer til Esbjerg enten som operaorkester til DNO’s barokforestillinger eller som lystige gøglere, der kan skabe musikglæde hos et bredt publikum.

Jeg tror kun jeg har oplevet dem sidde stille under en forestilling, når de er lukket ned i orkestergraven – ellers er alle i konstant bevægelse sammen med sangerne. Cello og cellist er nogenlunde lige høje, men ikke desto mindre tumler den spinkle kvinde rundt i flokken med sit instrument i en sele – ja, hun spiller sågar liggende! Med til truppen hører også en forsanger og en badutspringer, som sig hør og bør i ethvert Ale House med respekt for sig selv.

Fremragende sangere

Sangerholdet er fremragende: unge engelske sangere med lovende karrierer foran sig. De tre største partier synges af Mary Bevan (Dido), som vil være kendt fra Händels Tidens og visdommens triumf på Operaen og senest fra Københavns operafestival. Frederick Long agerer Æneas med en smuk og velklingende bas og Rowan Pierce er Didos søster Belinda med en tindrende klar sopran.

Hertil kommer et kor af sømænd, hekse og andre gespenster, som bestemt ikke står tilbage for de tre hverken sangligt eller dramatisk.

Ren musikalsk nydelse med skønne harmonier og barokklang, også selv om sangerne bevæger sig rundt og dermed også af og til synger med ryggen til tilhørerne.

Eneste lille minus er, at det er næsten umuligt at forstå teksten – det til trods for sangernes nationalitet. DNO er opmærksom på problemet og har derfor sendt indholdsresumé og regibemærkninger til dem som har købt billet på forhånd. Dertil får vi en ultrakort men underholdende og malende introduktion ved operachef Lars Ole Mathiasen, før vi kan sætte os til rette i arenaen på scenen.

Dido og Æneas er oprindeligt skrevet til en pigeskole, men der er nu ikke meget pigeskole over denne Esbjerg-version. Koret rummer både høje og dybe stemmer i fin balance, og ’arenaen’ er ikke større end at alt klinger sammen, selv om der er så megen bevægelse rundt i rummet.

Kostumerne er flotte – nogle dramatisk overlæssede andre enkle og håndterlige – især for musikerne.

Kort og godt: endnu et scoop fra Den Ny Opera!

Forestillingen spillede desværre kun tre gange, men den var indledningen på en ugelang operafestival, hvor vi mødte sangerne og Baroksolisterne i andre sammenhænge. Der er kirkekoncerter, danseteater, sild, snaps og skønsang – og ikke at forglemme Ale House!

Og så starter vi hver dag med morgensang i Musikhuset.

DNO har gjort Esbjerg til Nordens Bayreuth, og meget godt er i vente på Wagner-fronten, men med rette kunne vi også kalde byen Barok-Mekka. Faktisk var Den Ny Opera jo i sin spæde begyndelse et barokensemble. Det er der som bekendt kommet meget godt ud af!

Lampe-Stjernerne daler ned på jorden, mens Dido synger ”Remember me”, så vi forstår, at det er tragisk – men skøn – alvor.

Publikum takker for en fantastisk og seværdig forestilling og vi beamer os ud i den lune sommeraften, hvor der stadig drypper af regn – og der er Music 4 Free på torvet…

 Dido og Æneas

Den Ny Opera

Set ved premieren den 19. august 2023

Komponist: Henry Purcell

Musikalsk ledelse: Bjarte Eike

Iscenesættelse: Erlend Samnøen

Scenograf: Signe Krogh

Kostumedesigner: Åsa Gjerstad

Lysdesigner: Michael Breiner

Dido: Mary Bevan

Æneas: Frederick Long

Belinda: Rowan Pierce

Sangere:

Elspeth Piggott

Martha McLorinan

Eva Landro

Rory Carver

James Botcher

Sam Gilliatt

Musikere:

Bjarte Eike, violin

Hans Knut Sveen, cembalo

Per Buhre, viola

Fredrik Bock, guitars

Flora Curzon, violin

Judith Maria Blomsterberg, cello

Steven Player, guitar/dans

Michaela Antalová, Percussion