Ikke alle fugle er fri. Grafik: Sofie Brems / OiM
Fuglen flyver, hvis vi bevarer håbet
Fugl på Operaen i Midten
Anmeldt af Bodil Wöhnert
******
Operaen i Midten har spillesteder i Holstebro, Struer, Brande og Herning. Denne forestilling vises et stenkast uden for Herning, hvor den gamle Herning Højskole ligger i Birk og nu er omdannet til kulturhotel og hvor der i dag er møde i strikkeklubben, familiefødselsdag og operaforestilling i Sekskanten – et amfiteater som har en ganske god akustik og ligner en moderne udgave af Shakespeares Globe Theatre.
OiM har samlet en håndfuld af landets bedste sangere – blomsten af den nye generation: Frederikke Kampmann, Sidsel Aja Eriksen, Asmus Hanke og Anders Kampmann suppleret med et par garvede kræfter (Lars Fosser og Guido Paevatalu).
Komponist og librettist er Jesper Nordin, som inspireret af sin egen families oplevelser under Besættelsen – og sikkert også verdens nuværende truende sammenbrud – har begået en beretning om den tidløse kamp mellem humanisme, magt og undertrykkelse. Fantasifuldt og smukt klingende akkompagneret af en trio bestående af cello, klaver og et velvoksent batteri af slagtøj deklamerer og agerer de seks sangere, som befandt vi os i oldtidens Delphi eller netop Shakespeares Globe.
Det er fascinerende. Denne tilhørers opmærksomhed drages dog mere mod det musikalske og hvor virtuost de tre musikere fra Ensemble Midtvest dyrker samspillet end mod den deklamatoriske sang, som dog giver mulighed for en næsten Wagneragtig sangudfoldelse, som yder de smukke stemmer fuld retfærdighed. Man mindes tidligere oplevelser med sangerholdet og glæder sig til mere i fremtiden! I sidste akt er der tilløb til flerstemmig sang, når ’de gode’ forenes i deres fælles kamp og går i døden sammen. Pludselig toner Mozarts klaverkoncert fra højttalerne: Elvira Madigan-motivet – sikkert som et apropos til de kæmpendes dødskamp. Den pludselige wienerklassiske harmoni falder fint i med Nordins tonesprog, men man er dog lidt forvirret. Som finale på 1. akt synger den lidende fange i fængslet en Carl Nielsen-agtig (og rimet) vise om troskaben: ”Der er en sælsom verden til stille glæde stemt”.
Scenografien er enkel – i samklang med OiM’s intentioner om grøn og bæredygtig produktion: Et par florlette gardiner hænger ned fra Sekskantens trækonstruktion. Nogle trækasser er spredt i rummet – et par af dem er fyldt med (viser det sig) hårdkogte æg. Under et birketræ sidder en tøjkanin, som længe vækker undren, men til sidst viser sig at være en anstødssten og derfor må lade livet under heltindens fortvivlelsesudbrud. På bagvæggen projiceres flaksende fugle i træet. Fra højttalerne lyder ofte fuglekvidder, og børnestemmer fortæller og kommenterer.
Den frie fugl
Nordin har valgt fuglemotivet som symbol på drømmen om frihed: at leve fri som fuglen – ubundet af tidens normer og despoters undertrykkelse. Der synges gentagne gange ”Pip, pip” og det vælger denne tilhører at tolke på mangfoldige måder, men bestemt ikke ironisk. Krig, angst, ond magt og fortvivlet håb gennemsyrer alt. Og i den kamp må det godes forkæmpere lide en – viser det sig – formålsløs død. Slutscenen forekommer som en nutidig ”Ragnarok”, hvor den overlevende kvinde, Amsel, ligesom Brünnhilde tager afsked. Brünnhilde med ravnene. Amsel synger om at leve med spurve, der gør simple dagligdags ting: hvis høgens vinger dækker for solen, kan spurven ikke se den eller mærke dens varme.
”Om den flyver eller falder, er det blot en helt naturlig (læs: almindelig) fugl”.
Der synges på dansk, men teksten er, som det måske anes, dybt tænkt og til tider svær at forstå. Heldigvis har Operaen i Midten rådet bod på det ved at fremlægge QR-koder til libretto og detaljerede regibemærkninger. Der er dog ikke tid til at studere tekst under forestillingen. Her er man henvist til at fornemme konteksten og dømme ud fra de agerendes velinstruerede og menneskelige fremtoninger. Det er en meget tænksom tekst – på godt jysk kalder vi det ”dybt” – så jeg ville have foretrukket at få linket tilsendt med de foromtaler som fulgte efter billetkøb.Det er dog mit indtryk, at mange var grebet af stemningen og havde en del at tænke over på vejen tilbage til virkeligheden, som jo rummer mindst lige så meget frygt for fremtiden, som der udtrykkes i Fugl.
Fire stjerner gives for et velcastet projekt med velinstruerede top-sangere og top-musikere. Det er ny musik, som fascinerer og får en til at lytte.
Fugl
Operaen i Midten
Set den 22. marts 2026
Librettist og komponist: Jesper Nordin
Instruktør: Ylva Kihlberg
Dirigent: Magnus Plejdrup
Scenografi og kostumer: Rikke Juellund
Lysdesign: Ise Klysner
Videodesign: Benjamin Haahr
Kostumier: Berith Christensen
Instruktørassistent: Anne Jee T. Hansen
Fotograf: Paul Erik Fabricius
Producent: Daniel Edvin Cleman
Produktionsleder: Philip Doolan
Mina: Frederikke Kampmann
Milo: Asmus Hanke
Amsel: Sidsel Aja Eriksen
Francolin: Anders Kampmann
Astor: Lars Fosser
Torgos, Far: Guido Paevatalu
Børnestemmer: Carl, Signe, Luna og Harvey
Piano: Olivera Marinkovic
Cello: Maria Isabel Edlund
Slagtøj: Christian Back Kirkegaard
