Linnea Nordenback i La voix humaine. Foto: Britt Lindemann / DKT

I Poulencs og Ravels cirkler

 

Anmeldt af Pia Fossheim

******

Årets forestilling med Operaakademiet er to franske enaktere: Poulencs La voix humaine fra 1959 og Ravels L’heure espagnole fra 1911.

Poulencs opera er komponeret over et teaterstykke af Jean Cocteau fra 1930 og den franske komponist har fortalt, at det tog ham næsten 30 år at forstå stykket og være i stand til at sætte det i musik. La voix humaine er en monolog formet som den sidste telefonsamtale en kvinde, Elle, har med sin elsker, som har forladt hende for en anden kvinde.  Poulenc ønskede at musikken skulle imitere samtalen. Derfor er den recitativagtig, nærmest fragmentarisk; undtaget er de meget dramatiske passager, som er tonale ligesom arier, eksempelvis hvor Elle beretter om sit selvmordsforsøg.

På scenegulvet er der tegnet to koncentriske kridtcirkler, som markerer spilleområdet. Scenografien i La voix humaine er enkel og mørk: en chaiselong og et lille bord med en drejeskivetelefon samt et toiletbord. Kridtcirklerne refererer til telefonens drejeskive samtidig med, at de danner grænsen for Elles verden. Hun er fanget i et klaustrofobisk rum og i en situation, hvor hun både har mistet sin professionelle position som stjerne og sin elsker til en rivalinde. Hendes eneste kontakt til omverdenen er telefonen, som ofte falder ud og afbrydes.

Først er Elle tilsyneladende en livsglad kvinde uden bekymringer, men for hvert udfald af telefonen afsløres hendes desperation mere og mere. Hun bebrejder sig sine fejl, de små løgne, jalousien og til sidst hendes selvmordsforsøg. Hun fylder sig med alkohol og piller og hænger telefonledningen om sin hals som for at kvæle sig. Til sidst falder hun om og dør.

Linnea Nordenback har en smuk, lyrisk stemme med en flot intonation, og hun yder en fin og medrivende, detaljeret præstation som Elle.

Sofia Wilkmans præcise akkompagnement på piano fuldendte forestillingen.

Spanske toner

Den anden enakter L’heure espagnole af Ravel er ligeledes baseret på et teaterstykke, en komedie af Franc-Nohain. Titlen betyder direkte oversat den spanske time, men kan også betyde, hvordan man bruger sin tid i Spanien. Ravel var ofte inspireret af spansk musik, og i musikken til L’heure espagnole er der habaneras, jotas og malagueñas, alle traditionelle, folkelige danse. Ravel tilstræbte også at lægge musikken til rollerne så tæt på det talte sprog som muligt, bortset fra rollen som digteren Gonzalve, som udtrykker sig i serenader og cavatiner.

Scenografi og kostumer i denne opera er holdt i glade pangfarver, og kridtcirklerne på gulvet henviser til en urskive. Handlingen foregår hos urmageren Torquemada. Han skal hver dag trække rådhusuret i byen op. Det tager en time, og denne time bruger hans kone Concepción til at holde stævnemøder med sine forskellige elskere. Til hendes ærgrelse har hendes mand bedt æseldriveren Ramiro om at vente i butikken til han kommer tilbage. Hun beder derfor Ramiro om at bære et stort standur op i lejligheden for at få ham af vejen, så hun uforstyrret kan modtage sin elsker Gonzalve. Han ankommer, men da en anden tilbeder, Don Iñigo, også dukker op, må hun skjule de to elskere i hver deres ur, som hun så beder Ramiro om at transportere rundt for at de ikke skal opdage hinanden. Concepcíon belønner Ramiro med en hyrdetime for alt hans slæberi. Da Torquemada vender hjem, kommer de to elskere ud af deres ure og føler sig nødsagede til at købe de ure, de har været skjult i for ikke at blive afsløret. Og man sidder tilbage med en fornemmelse af, at Torquemada måske ikke har været helt uvidende om, hvad der er foregået, mens han har været væk.

Man fornemmer også, at det må have været sjovt at arbejde med denne opera. Alle de medvirkende er engagerede, og forestillingen emmer af overskud.

Julie Husballe Hansen som Concepción er en manipulerende spansk donna, mens Magnus Løvlie som Torquemada godt kan være den, der styrer løjerne. Ian Marcus Bjørsvik og Per Svenson giver liv til de to komiske elskere Gonzalve og Don Iñigo, mens Giacomo Schmidt klarer opgaven som handyman på bedste måde. Det var en stor fornøjelse at høre og se  alle sangerne.

Athelas Sinfonietta Copenhagen dannede en fin ramme om forestillingen.

 

Årets forestilling OA 2026

Takkelloftet

Set den 7. marts 2026

 

La voix humaine

Musik: Francis Poulenc

Libretto: Jean Cocteau

Iscenesættelse: Amy Lane

Akkompagnement: Sofia Wilkman

Elle: Linnea Nordenback

L’heure espagnole

Musik: Maurice Ravel

Libretto: Franc-Nohain

Dirigent: : James Sherlock

Iscenesættelse: Amy Lane

Lysdesign: Charlie Morgan Jones

Kostumer: Lene Rostrup, Sandra Schrøder Holm Wolsgaard

Torquemada: Magnus Løvlie

Concepción: Julie Husballe Hansen

Gonzalve: Ian Marcus Bjørsvik

Ramiro: Giacomo Schmidt

Don Iñigo Gomez: Per Svenson

Athelas Sinfonietta Copenhagen