ASCOLTA

Klip fra indholdet i ASCOLTA  årgang 37, nr. 2, oktober 2018:

Lucia di Hedeland

Da årets forestilling i Opera Hedeland begyndte, var scenens forreste del overstrøet med en lang række gravsten og andre kirkegårdsmonumenter, medens den bageste del opfyldtes af rester af trapper, mure og andre sten- fragmenter fra en forfalden borg. Under ouverturen stormede en række sværdbevæbnede, ophidsede klanmænd ind i dette dystre landskab, og allerede efter få takter er man ikke i tvivl om, at vi er i 1500-tallets Skotland, som i århundredets slutning var plaget af gentagne interne stridigheder klanerne imellem. Tid og sted for operaens handling er altså respekteret – ingen maskinpistoler eller AK47 Kalasjnikov-geværer, og mange tak for det, skriver  ASCOLTA’s udsendte ved fronten, Benny Welinder, om sommerens forestilling i det gamle industrilandskab sydøst for Roskilde.
Instruktion og scenografi er velgørende enkel og understøtter handlingen på bedste vis, ligesom den sørger for nødvendige adgangsforhold til og fra scenen, f.eks når Lucia og Alisa ankommer på hest. Opera Hedelands Lucia di Lammermoor var en langt mere vellykket forestilling end man som oftest møder. De fire hovedroller var meget velbesatte med Lina Johnson i regulær topform som Lucia. Instruktion, scenografi og lyssætning var smuk og velfungerende, ja ind i mellem frapperende smuk, ligesom kostumerne mere end klædte forestillingen.

Du kan læse mere om historien bag Lucia di Lammermoor her.

Maria by Callas

Hvorfor blev Maria Callas så umådelig berømt og feteret? Hvad var det særlige, der stadig 54 år efter hun trak sig tilbage, gør, at hun regnes for den største diva i vor tid og med en popularitet på linje med den, der blev ”de tre tenorer” til del?
Det spørgsmål stiller Henrik Marcussen i en omtale af dokumentarfilmen Maria by Callas, lavet af filminstruktøren Tom Volf. I filmen, hvor man tillige får et væld af brudstykker fra operaer og interviews, har man tilstræbt en adskillelse mellem Callas, sangerikonet, og Maria, det mere ydmyge menneske bag Divina-masken.
De mange historier om alt det negative, der var knyttet til hendes person, modsvares af superlativerne over hendes sangkunst, der har sikret hende stadig berøm-melse. Hendes stemme var ikke klassisk smuk, og hun var langt fra på højde med blandt andre Renata Tebaldi, Joan Sutherland og Magda Olivera, men et ikon var og er hun stadigvæk.


Mérimée og Bizet

I midten af 1800-tallet var operaen blevet en af borgerskabets primære kulturinstitutioner. Den åbnede dørene til en fortryllet, virkelighedsfjern verden, var overvejende politisk uinteresseret eller fortaler for status quo, moralsk ufar- lig og garant for etablerede værdier. Den var ude af trit med de vigtigste strømninger i samtidens litteratur og tænkning, og det er da også dens egensindige, indimellem trodsige fornyere, først og fremmest Wagner og Verdi, der er blevet stående som kunstnere af rang.
At sådan noget som anstand skulle spille en rolle på teatret, kan vi måske smile ad i dag, hvor det nærmest opfattes som en mangel, hvis en opsætning ikke pro- vokerer eller endda chokerer. Men anstand har at gøre med, hvad der er passende, og hvad der er passende, skriver Thomas Teilmann Damm med udgangspunkt i Bizets Carmen, der pt. synes uopslidelig.
Hvad Carmen ved om kærlig er ikke godt at vide, men måske har det noget at gøre med forventninger? At det almindelige borgerskab ikke nødvendigvis levede mere dydigt i 1800-tallet end i dag, leverer historien, og såmænd også kunsten, rigelige eksempler på.


Offer og martyrium

Årets Langgaardfestival i Ribe (midt i 125 års jubilæet for den store komponist Rued Langgaard) igen en vellykket blanding af koncerter i byens to kirker, foredrag, filmvisning og nachspiel med kunstnerne i Langgaards stuer over den gamle toldbod, fortællerBodil Wöhnert.
Festivalen finder altid sted omkring den første lørdag i september – og den falder sammen med vinfestival og andre lokale tiltag, så det i ordets bogstaveligste for- stand summer af mennesker og aktiviteter i den skønne gamle by. Og Ved god kommunikation mellem aktørerne lykkes det som regel at afpasse alt – også i år, hvor politiorkesteret skulle på skydeøvelse med fuld musik midt under DR-Ensemblets stemnings-fulde koncert i Domkirken: man indlægger blot en lille pause, og på den måde oplever koncertgængerne også en anden side af Ribes traditionsrige lokale liv!