HVAD VORES MEDLEMMER BL.A. KAN LÆSE OM

 

Klip fra indholdet i ASCOLTA  årgang 37, nr. 3, december 2018:

Leder 

“Vergangenheitsbewältigung”! Hvad i alverden har det med opera at gøre? Temmelig meget, desværre! Da operaen i ekstrem grad er en kunstart, der baserer sig på kulturarven, er det åbenlyst, at den også i ekstrem grad er i søgelyset for den tyske ’Vergangenheitsbewältigung’. Og det kan vi som danskere ikke tillade os at være ligeglade med, for Tyskland fylder så meget på den internationale operascene, at det også præger alle andre lande. Når instruktøren Barrie Kosky stiller Mestersangerne for en Nürnberg-domstol, rummer dette en påstand om, at Wagner og hans værk er en forudsætning for nazismen. Desuden rummer det en påstand om, at æstetikken fra DDR’s yndlingsteater Komische Oper er det gode, sande og skønne ideologiske udgangspunkt for opgøret med fortiden.
Hvad skal man mene om det, spørger Peter Wang, redaktør.


Bayreuth 2018

Undtagelsesvis drog ASCOLTA’s redaktør Peter Wang i år til Bayreuth uden anden forberedelse end et efter eget udsagn alment kendskab til Wagner kombineret med en sund skepsis over for regiteatret og dets velsignelser. Med denne fordomsfyldte åbenhed håbede han det bedste og frygtede det værste. Begge dele skulle vise sig at gå i opfyldelse.
“Det viste sig, at Tristan var Katarina Wagners to år gamle iscenesættelse, som jeg havde hørt om før. Første akt var bygget op som et gigantisk maskinrum, der både kunne være et skibs maskinrum og et fjernvarmeværk: Et hårdt teknologisk rum, som klart symboliserede den kolde verden, hvortil Isolde var undervejs. På sin vis enkelt og minimalistisk, som operaen jo også er fra Wagners side”, skriver Peter Wang.
Om Barrie Koskys (og andres) omstridte iscenesættelse af Die Meistersinger noterer vores udsendte bl.a.: “De tilsidesætter mesterværkets åbne mangetydighed til fordel for deres egen idiosynkratiske endimensionalitet, som de i massiv selvovervurdering forsøger at proppe i halsen på publikum”.


Operachefens klumme

På Det Kongelige Teater er prøvestarten på Puccinis sidste opera Turandot er nært forestående, skriver operachef John Fulljames i sin nye klumme i magasinet. Ann Petersen synger rollen som Turandot, én af Puccinis mest dramatiske roller for en sopran, som er imponerende at lytte til, men skrækindjagende at skulle synge! “Man siger, at historien fortæller os, at enhver politisk karriere ender i fiasko. Måske efterlod Puccini Turandot uafsluttet, fordi han ikke kunne få sig selv til at skrive den lykkelige slutning, som han inderst inde vidste ikke stemte overens med virkelighedens verden”, skriver John Fulljames, der til foråret skal instruere en med spænding imødeset opsætning af Nixon in China.
“Opera har en unik evne til simultant at lade os høre den magtfulde, autoritære stemme og den indre usikre stemme. I både Turandot, Erik Klipping (Drot og Marsk), Nixon og Mao ser vi en kløft mellem deres offentlige image og deres private virkelighed. I en tid hvor det virker som om der er en vedvarende mistillid til politikerne, kan disse operaer bidrage til en forståelse af, hvor skrøbelige og menneskelige vores politiske ledere i virkeligheden er”.


Fanny Kempe unplugged

I ASCOLTA’s portrætserie over operascenens ‘Upcoming Stars’ er vi nået til Fanny Kempe, der er dimittend fra Operaakademiet her i 2018. Hun er født og opvokset i Stockholm, og da hun var omkring 10 år, blev hun optaget i Adolf Fredriks Musikklasser – en skole med korsangsprofil og sammenlignelig med Sankt Annæ Gymnasium i København. Her lærte hun tidligt at stå på scenen. ”For et barn var det en meget spændende og inspirerende oplevelse at medvirke såvel i børnekor som i små barneroller på den Kungliga Operan i Stockholm”, fortæller Fanny Kempe til Ascolta.
Hun tilføjer, at det er vigtigt for hende at hun kan arbejde med mange forskellige typer af projekter og koncerter med forskelligt repertoire, såvel opera som oratorier og lieder – og da hun elsker barokmusik, er det også en drøm at få flere roller med dette i fremtiden.

 


Ystad adjö

Med en storslået Jubileums- och Avskedskonsert den 20. juli 2018 satte Ystad Operaen punktum for 40 års virke som operakompagni. Og der var udsolgt i det hyggelige, lille teater, der ligger helt nede på sydspidsen af Sverige, fortæller vores udsendte Inez Gilvad: “Inden koncerten kom Richard Bark, operachef og kunstnerisk leder for Ystad-operaen, frem og takkede de fremmødte. Han fortalte, at da de startede operaen, var det deres hensigt at spille operaer, som ingen andre ville spille. Det kunne være ukendte operaer af kendte komponister eller operaer af mindre kendte komponister, ligesom de også gerne ville spille nykomponerede operaer. Og jeg skal love for, at de har levet op til den målsætning”, skriver hun i den – måske – sidste anmeldelse fra kriminalkommissær Wallanders hjemby.