Der er sket meget på scenen siden denne opsætning i Brno i 1793. Illustration: Wikipedia Commons

Frimureri i Ashram’en

Anmeldt af Bodil Wöhnert

******

Mozarts sidste opera, Tryllefløjten, blev skrevet til det tysktalende folkelige publikum og ikke som de andre af hans operaer til fyrstehoffer. Den er et syngespil – en genre som skulle blive elsket overalt i Europa under forskellige betegnelser. Herhjemme kender vi f.eks. Weyses Sovedrikken, og mange korsangere har sikkert prøvet kræfter med ”Hyrden græsser sine får..” fra et af hans andre syngespil.

Mozart var frimurer og måske er det derfor, at scenegangen i Tryllefløjten forløber som tese mod antitese. Den Ny Operas fortolkning fokuserer på det folkelige og gør den med deres egne ord fra programmet til en fortælling om ”lys og mørke, Himmel og Helvede, godt og ondt – og alt det midt imellem”.

Den slags er DNO specialister i at formidle med finurlighed og stor professionalisme, så nye kunder kommer til – og vi gamle får nye vinkler på det, vi troede vi kendte.

Denne opsætning af Tryllefløjten er delvist genbrug af versionen fra 2012. Dele af scenografien, kostumer og skøre indfald genoplives i en ny kontekst, som har bevæget sig fra det traditionelle ypperstepræstetempel til en ashram (et helligt, spirituelt sted, red.) i det ophøjede kosmiske med Guru Sarastro, yogier og pilgrimme. De andre gode og onde jordiske karakterer er stadig, som vi kender dem fra de fleste opsætninger. Papageno er en gudsforgående (ugudelig, umoralsk, red.) gøgler, som dog nu også kan spille på glasorgel, og Papagena er indvandrer, og har fået job som støvsugerpige, mens hun længselsfuldt venter på den chance for permanent opholdstilladelse, som et giftermål kan give.

Scenografisk har man bevaret byggestilladset fra 2012, hvorfra man ad trapperne kan bevæge sig de forskellige stadier op til forklarelsen. Men nu snor ”die listige Schlange” sig om et stort hul på scenen (orkestergraven), og stridens æble: solsymbolet, som har det med at plaske ned i Sildesøen, hvis man ikke håndterer den ordentligt, hænger deroppe i himlen. Synlig for mennesker og dræbende for de onde magter!

Lysdesignet er endnu flottere end sidst, og røgmaskinen får ikke for lidt; så man er ikke i tvivl om, at firmamentet består af torden, lynild og vand. Især åbningsscenen på 2. akt er et scoop: under solsymbolet står alle orkestrets blæsere som skygger i en halvkreds på scenen med de to hornister (med gyldent belyste horn) flankerende to oboister og en fløjtenist i yogastilling. WAU!! Det klinger tilmed fyrsteligt og storslået.

Liflige klange

Op af ’musikhullet’ stiger de lifligste Mozart-klange leveret af Esbjerg Ensemble suppleret med kolleger fra nær og fjern. Blandt andre medvirker flere af kammermusikerne fra den internationale Klassisk Sommerfestival, som finder sted samtidig i Esbjerg, Ribe og på Fanø. I alt 36 musikere i smukt samspil, som formår at fylde rummet med stor musik og akkompagnere diskret. På det jordiske scenegulv går det livligt til med et mylder af matrosklædte drenge i alle størrelser og aldre, nogle på trehjulede cykler andre hængende på scenekanten, mens de hepper på Pamina og Tamino eller kører frokost frem til Papageno.

Egnens dygtige korsangere er pilgrimmene i smuk samklang med orkesteret.

DNO har stort held med at spotte lovende sangertalenter og være rugekasse for morgendagens kunstnere på de store (internationale) scener. Denne forestilling er ingen undtagelse, og det er en nydelse at opleve unge og mere garvede kræfter i herligt samspil. Det er svært at fremhæve nogen frem for andre. Alle er castet specielt til deres roller. Det fungerer perfekt, og som vanligt for DNO er resultatet høj kunstnerisk kvalitet garneret med masser af lune og skøre påfund – for ikke at sige slapstick à la fuglefænger!

Tryllefløjten er fra Mozarts og Schikaneders hånd – og i datidens ånd – en lang omgang, men DNO fortjener ros for at hælde mest til sidstnævnte, som selv gøglede Papageno-rollen. Det bliver opera til folket vekslende mellem det højstemte og det lavkomiske. Og vi morer os fyrsteligt! Også ros for at skabe lokal forankring og ejerskab ved at involvere lokale kor og sangstuderende, som sagtens kan løfte opgaven.

Musiklivet trives i Esbjerg og omegn!

Tryllefløjten

Den Ny Opera

Set den 23. og 25. august 2024

Musik: W.A. Mozart

Libretto: Emanuel Schikaneder

Iscenesættelse: Jakob Næslund Madsen

Scenografi: Den Ny Opera

Lysdesigner: Michael Breiner

Kostumier: Agnethe Vestergaard

Musikalsk ledelse: Lars Ole Mathiasen

 Pamina: Louise McClelland Jacobsen

Tamino: Jonathan Koppel

Papageno: Joachim Knop

Papagena: Frederikke Kampmann

Sarastro/Sprecher: Morten Staugaard

Nattens Dronning: Marie Dreisig

1. Dame/1. Dreng: Cassandra Lemoine

2. Dame/2. Dreng: Anne Mette Balling

3. Dame/3. Dreng: Francine Vis

Et udvidet Esbjerg Ensemble