Tidens og Visdommens Triumf

Smuk, meditativ Händel-opførelse

******

Af Henrik Marcussen

Händels oratorium Tidens og Visdommens Triumffindes i to versioner, en original på italiensk og en senere med engelsk tekst. Det er den oprindelige version, der spilles her på Det kongelige Teater, Gl. Scene, og som om kort tid følger efter på Malmö Opera. Teatret vil ikke rigtig ud med sproget om, hvorvidt det er en opera eller et oratorium. Den kaldes et ”værk”, men den er begge dele, da originalen på grund af de særlige krav der gjaldt for opførelser i Rom måtte benævnes som et oratorium. Værket består af arier og har som anført solister og er derfor sammenligneligt med Händels øvrige operaer på italiensk.
Dette tidlige oratorium fik sin førsteopførelse i Rom 1707. Librettoen er udformet som samtaler mellem fire repræsentanter for menneskets valgmuligheder for begreber som skønhed, nydelse, indsigt og accept af alderens indflydelse/døden.
Hvor disse fire præsenteres som forankrede enkeltindivider, udgøres den videre musikalske handling af en diskussion mellem disse allegoriske figurer over det, der tjener mennesket bedst. Diskussionen tager udgangspunkt i Skønheden Bellezzas eksempel. Bør hun forblive i sin egen selvbevidstheds billede og under en stærk indflydelse fra Nydelsen/Placera eller bøje af overfor alderen som den naturskabte realitet gennem lytten til samtaler og metaforer som det så indtrængende og billedskabende fremstilles af Visdommen/Disinganno og Tiden/Tempo. Det leder næppe for publikum, der overværer dette konversationsprægede drama, til den store overraskelse, at Bellezza til slut ser ind i sandhedens spejl, vågner op og indser, at det er forkert at leve videre i dette selvfornægtelsens blændværk som hun oprindelig var så optaget af.
Det er unægtelig et indhold af et andet handlingsfattigt format end de problemer, der opfylder tidens debatforum og som i vore dage bedre kunne fænge et operapublikum. Librettisten, en romersk kardinal Benedetto Pamphile, havde imidlertid her fået lejlighed til på kristent pædagogisk baggrund at levere et alvorsord til den ungdom, der til alle tider anses for moden til et godt alvorsord. Oprindeligt var Synden afsat som en yderligere repræsentant for moralens vogter. Det er et noget langtrukkent handlingsforløb, der var tiltænkt endnu længere, idet Ted Huffman allerede har været her med saksen.
Der foreligger intet sikkert vidnesbyrd om, hvorledes den 22-årige Händels første oratorium blev modtaget. Det ville næppe være gået lige så stille af senere i hans senere så succesrige karriere. Her – som feteret operakomponist i London – kneb det en overgang med fortsat succes, hvorfor Händel fristede sit publikum med nykomponerede engelsksprogede oratorier – så hvorfor ikke lade Il Trionfo del Tempo e del Disenganno slippe igennem her med en engelsk oversættelse? Lettere redigeret blev det i 1757 til The Triumph of Time and Truth med nogle af de musikalske lån fra førsteudgaven og enkelte nye.

En elegant anvisning

Det er en elegant anvisning på en noget tung opgave, hvormed Ted Huffman med scenograf Andrew Lieberman har løst opsætningen, der udspilles på baggrund af et sort tæppe med en sofarække og individer i konstant glidende passage over scenen. Placera er i skinnende guldlame, Belezza er i tækkelig lyseblåt ligesom hendes fire opvartende ansigtsløse robotter, der lydløst og med smidige bevægelser i slow motion yder fysisk service og synliggør følelser, som Placera bruger som modspil over for en nok så grundig påvirkning fra Disenganno og Tempos side – omsat som smukke plastiske og følelsesanskuelige bevægelser af de fire tavse dansere.
Musikken er et sandt kompendium af gode Händel-melodier med arier, instrumentalmusik, en hel orgelkoncert og flere ørehængere og dertil i de bedste hænder understøttet af Concerto Copenhagens fantastiske periodeorkester, som vi er så heldige at have jævnlig andel i. Igen må man begejstres over CoCo´s energi, stramheden i udtrykket, og det høje instrumentale niveau.
Mary Bevan er Belezza med stor stemme, smukt udfoldet og perfekt serverende flotte koloraturer. Hun er ligeværdigt suppleret af Caitlin Hulcup som Nydelsen. Alle fire solister er glimrende og velvalgte stemmer med lejlighed til at brillere i arier som Venga il Tempo, Crede l´uorn og Lascia la spina.

Tidens og Visdommens Triumfer en smuk, fascinerende, meditativ musikalsk forestilling, der intelligent og tankevækkende levendegør oratoriet ud fra operaens muligheder.