Carmen undone. Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Virkelighedens verden

Anmeldt af Pia Fossheim

******

Er Don Josés drab på Carmen i Bizets opera en handling begået i affekt og en følge af en altopslugende og ægte kærlighed til hende? Nej, siger den engelske kriminolog Jane Monckton-Smith. Drabet er begået af en person, som har en fortid med voldelig adfærd og et stort behov for at kontrollere. Hun har opstillet otte trin, som er typiske for hvordan en relation kan ende så grusomt.

Og det er disse otte trin, som The Undoing of Carmen handler om.

De otte trin er et forløb, der begynder med gerningsmandens baggrund med vold og kontrol, og som fortsætter i en stormende forelskelse med kærlighedserklæringer, som skal forpligte den kontrollerede til et seriøst forhold. Derefter følger jalousi, manipulation, overvågning, psykisk og fysisk vold – alt sammen noget, der får den kontrollerede til at ændre sin adfærd for at undgå straf. Derefter eskalerer forholdet, og når den kontrollerende oplever kontroltab, skifter hans adfærd mellem trusler og bønner, og til sidst planlægger han og begår drabet. Og dette forløb danner grundlaget for instruktør Anna Sofie Keller Brandsborgs fortolkning af handlingen i Bizets opera Carmen.

Scenen er sat med filmprojektioner på væggene af klassiske opførelser af drabet. På selve scenen er der tre hvide borde, tre stole, en masse små bokse og flotte, store mørkerøde roser. De tre medvirkende kvinder er klædt i sorte bukser og hvide skjorter.

Da forestillingen begynder, skifter projektionerne på bagvæggen til teksten af det første af de otte trin. Den synges, eller måske snarere messes, af sangerne. De følgende trin vises og synges også til musik af Kirstine Fogh-Vindelev – bortset fra den tekst, hvor forbrydelsen planlægges. Den synges til Toreadorarien! De tre kvinder spiller på skift de forskellige roller som offer, martyr og gerningsmand og synger samtidig Bizets ørehængere. Til sidst projiceres på bagvæggen et traditionelt filmklip med Don Josés arie, som ender højspændt med ordene ”Carmen, je t´aime”, mens de tre hvide borde vendes på højkant og illuderer ligkister. Derefter begås drabet og forestillingen ender med en disharmonisk og høj musik.

The real life

Det er virkeligheden, det handler om: vi får i forestillingen at vide at partnerdrab er den mest almindelige drabstype i Danmark. Det saglige i fremstillingen af de otte trin og det stramme og enkle i scenografien danner en kontrast til Bizets vidunderlige musik, sunget fornemt af de tre sangere, og til det foruroligende ved selve emnet. Men forestillingen formår samtidig at skabe balance mellem éns følelser og tanker, og man går fra den beriget med en masse spørgsmål.

Når man har set denne udgave af Carmen, vil det så være muligt at se en traditionel opførelse og nyde den? Og kan vi se og høre andre klassiske operaer, hvor kvinder myrdes, dør eller ofrer sig, og alligevel forstå nødvendigheden af dem? Listen over operaer, hvor kvinders død synes at være forudsætningen for at katarsis eller dramaets forløsning kan ske, er alenlang.

Hvis opera skal have interesse for et nutidigt publikum, er der brug for nye fortolkninger. Traditionelle opsætninger kan i mange tilfælde være svære at goutere og fremstår i værste fald som ligegyldige, men det kan moderne tolkninger af værkerne også være.

Med The Undoing of Carmen får vi et perspektiv på Bizets opera, hvor det er lykkedes at være både vedkommende, medrivende og i overensstemmelse med forlægget. Forestillingen får fire flotte stjerner.

The Undoing of Carmen.

Copenhagen Opera Festival

Set den 18. august 2024 på Edison, Betty Nansen Teatret.

Instruktør og koncept: Anna Sofie Keller Brandsborg.

Komponist og koncept: Kirstine Fogh-Vindelev og Georges Bizet

Scenografi, kostumer og koncept: Pelle Staack

Sangere: Fanny Soyer, Cláudia Ribas og Stina Schmidt

Pianist: Louise Schrøder

Koreograf: Liva Lopez

Video og lysdesigner: Gaetan Langlois-Meurinne

Producent og koncept: Stina Schmidt

Seniorkonsulent i Lev Uden Vold: Katrine Amalie Keller

Koncept: Neugeboren Opera Group