Ren Sibelius

Anmeldt af Henrik Marcussen

Det var en ren Sibelius koncert, som kapellet og operakoret samt en håndfuld sangsolister inviterede til og det var en hel åbenbaring at træde ind på tilskuerpladsen og se, hvorledes scenen var fyldt til randen med operakoret og  et udvidet orkester. 200 eller tæt deromkring fyldte scenen og var rede til en sjælden koncertbegivenhed – et syn og en mangfoldighed af samlede kunstnere, der i næsten fulde to år ikke ellers har kunnet opleves og et velkomment signal om at en trang tid med Corona-restriktioner er overstået.
Men koncerten i sig selv var en kærkommen og sjælden begivenhed. Tapiola høres undertiden, men Sibelius´ Stormen opføres yderst sjældent i sin sammenhæng. Enkelte satser som den indledende Storm, intermezzo, Naiadernes dans og et par af Ariels sange har et selvstændigt liv, men her var muligheden for at opleve dette rigt musikalske værk i fuld udfoldelse og med sin originale danske tekst. Mange gode kræfter havde andel i en fascinerende opførelse ledet kraftfuldt og med rutineret indsigt af finske Okko Kamu.

Ved vejs ende
Med 7. symfoni bag sig og 60 års alderen nært forestående var Sibelius ved vejs ende som komponist. Sådan skulle det nemlig vise sig, næppe som en velovervejet beslutning, hvor hverken sygdom eller mangel på inspiration var oplagt forklaring. Som afslutning på et righoldigt arbejdsliv var der alligevel to markante værker, der ventede – tonedigtet Tapiola fra 1925 og bestillingsopgaven til Det Kongelige Teater i København: scenemusikken til Shakespeares skuespil Stormen, fuldført 1926.
I de resterende 30 år – inden han døde i 1957 – var han tavs om sin musik og hvorfor denne tidlige afslutning af en ellers fornem komponistkarriere. Tapiola , opus 112, er et koncentreret tonedigt, der skildrer skovguden Tapio, en sagn skikkelse fra nationalepos’et ”Kalevala”.
Musikken til Stormen, opus 109, blev skrevet færdig i løbet af 1925 med en ofte meget utålmodig Johannes Poulsen der havde instruktøropgaven. Poulsen havde tidligere i 1919 haft en lignende opgave, hvor hele skuespilhuset, kapellet og dele af balletten var spændt for til opførelsen af Oehlenschlägers Aladdin med Carl Nielsens musik. En meget stor mundfuld, hvor Nielsen i utilfredshed afskrev sig sin komponistandel. Senere fik partituret fuld fortjeneste, da ca. 80 minutters musik blev krystalliseret ud som syvsatset suite. Således kom det også til at lykkes for Stormen, der i skikkelse som hele tre suiter oplevede en selvstændig funktion. Men undertiden opføres værket i sin oprindelige skikkelse, sådan som det er skabt til DKT, med al musikken, stort og småt og med teksten til de 13 indlagte sange på dansk – netop som ved kapelkoncerten.

Tapiola & Stormen
Jean Sibelius: Tapiola, opus 112, og Stormen, opus 109
Set den 10. oktober 2021

Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakor
Dirigent: Okko Kamu
Ariel: Hanne Fischer
Juno: Kari Dahl Nielsen
Caliban: Palle Knudsen
Stephano: Fredrik Bjellsäter
Trinculo: Nicolai Elsberg
Fortæller: Kirsten Olesen