Udspekulerede løjer. Così fan tutte på Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo / DKT

Tilværelsens ulidelige lethed

Af Pia Fossheim

****** 

Così fan tutte var et bestillingsarbejde, som Mozart skrev på to måneder i vinteren 1789 – 90.

Teksten var af Lorenzo da Ponte, som skulle være blevet opfordret til at skrive den af selveste Kejser Joseph 2., angiveligt med en sand historie i datidens Wien som inspiration.

Operaen fik succes ved premieren, men da kejseren døde kort efter, blev den taget af plakaten.

Da den efter nogle år blev genoptaget, havde offentlighedens smag undergået en forandring, operaen blev opfattet som uanstændig. Historien er siden blevet bearbejdet og skrevet om til det ukendelige et utal af gange for at gøre den salonfæhig for 1800-tallets publikum, og den er blevet et af de mest mishandlede værker i operaens historie.

Først i 1900-tallet blev den opført i sin originale udgave, hvor blandt andre Richard Strauss gjorde en indsats for at få den sidestillet med Mozarts andre store operaer.

Hele rokokoens lethed, elegance og frisind findes i Così fan tuttes musik. Også i handlingen, som i samtidens smag indeholdt forvekslinger, forklædninger og kvikke tjenestepiger. Denne opsætning tager desuden sit afsæt i tidens ideer om oplysning og nødvendigheden af videnskabelige undersøgelser. Filosoffen Don Alfonso leder som en dukkefører et eksperiment, som skal vise at kvinders evne til trofasthed i kærlighed er lige så skrøbelig som mændenes.

Hertil har han et stort camera obscura, en forløber for nutidens fotografiapparater. Det er en lukket boks med en linse, der tillader lyset at trænge ind, og på hvis vægge virkelighedens billeder aftegnes. I denne boks foregår hele operaen i løbet af et døgn, så det klassiske ideal om tidens, stedets og handlingens enhed overholdes.

Ulidelige lethed

’Dukkerne’, som Don Alfonso fører – godt hjulpet af tjenestepigen Despina – er to unge par. Han udfordrer de to mænds overbevisning om, at deres kærester vil være dem tro, og vædder med dem om, at det ikke er tilfældet. Han udsætter derefter alle fire for en følelsesmæssig rutsjetur, som begynder i harmonisk lykke, bevæger sig over hele spektret af forelskelsens turbulente følelser og partnerbytte, for at ende i en vis resignation. Ender alt godt? Og får de rigtige par hinanden?

Ikke nødvendigvis, for de unge mennesker er ikke de samme som før. Forestillingen, som begyndte lyst og let, er nu blevet alvor og præget af den melankoli ved tilværelsens ulidelige lethed, som også er en del af rokokoen.

Forestillingens scenografi, det lukkede rum, fortætter og intensiverer handlingen. Den begynder som en sort boks, med døre tegnet i kridt, scenebillede og kostumer er som en lavering i gråtoner. Som handlingen skrider frem, kommer der en gylden lyssætning og farver på kostumerne – det er nu rigtige mennesker og virkeligheden der tegnes.

Così fan tutte er først og fremmest en ensembleopera, med duetter, terzetter, kvartetter, kvintetter og sekstetter. Mozart skrev sin musik til det sangerhold, han havde til rådighed. Så egentlige bravurarier i denne opera er forbeholdt sopran og tenor, her Clara Cecilie Thomsen som Fiordiligi, og Ferrando, Jacob Skov Andersen. De klarer det flot, hun er en rigtig primadonna, og han en dejlig og løfterig tenor.

Sangerholdet er ungt, bortset fra Palle Knudsen som Don Alfonso, det giver en friskhed til ensemblerne. Alle er gode skuespillere og afleverer pointer og morsomheder i teksten klart og forståeligt.

Det Kongelige Kapel blev dirigeret kyndigt af estiske Kristiina Poska

Denne opsætning er blevet til i samarbejde med britiske Opera North. Den havde premiere 2004, og blev første gang vist på Det Kongelige Teater 2015.

Det var et godt gensyn!

Det Kongelige Teater

Così fan tutte

Set ved repremieren 9. februar 2023

Musik: W. A. Mozart

Libretto: Lorenzo da Ponte

Dirigent: Kristiina Poska

Iscenesættelse: Tim Albery ved Joanna Turner

Scenografi og kostumer: Tobias Hoheisel

Lysdesign: David Finn

Fiordiligi: Clara Cecilie Thomsen

Dorabella: Kari Dahl Nielsen

Guglielmo: Simon Duus

Ferrando: Jacob Skov Andersen

Despina: Eldrid Gorset

Don Alfonso: Palle Knudsen

Det Kongelige Kapel