Stadig aktuel: Idomeneo på Det Kongelige Teater

Opera til tiden

Idomeneo på Det Kongelige Teater

 Anmeldt af Pia Fossheim

 ******

I 2020, da Idomeneo havde premiere på DKT, var den brandaktuel, selv om den handler om antikke guder og helte. Opsætningen fejede alle argumenter om, at klassiske operaer ikke kan spilles i moderne regi af banen. Det var en af de mest overbevisende og aktuelle opførelser, der længe var set på Operaen i København.

Mozart var 24 år, da han af Kurfyrsten af Bayern fik opgaven med at skrive en opera til karnevallet i München 1781. Han gik til opgaven med store ambitioner, delvist med ønsket om at skaffe sig en fast stilling ved hoffet, hvilket ikke lykkedes. Til gengæld blev den et vendepunkt i hans oeuvre.

Idomeneo er en opera seria – en genre som var dominerende i 1700-tallet, og som skulle behandle ædle og alvorlige emner, ofte som en hyldest til den siddende fyrste.

Den er anset som hans første modne værk, for Mozart fornyede genren med psykologiske og dramatiske virkemidler, som afveg fra den gængse opera seria, som på det tidspunkt fremstod mekanisk og konform. Han skabte med personerne i Idomeneo mennesker af kød og blod – ikke stivnede og utilnærmelige figurer. Ligeledes lod han koret spille en vigtig rolle for fremdriften i dramaet.

For instruktøren Robert Carsen handler opera altid om nutiden, fordi den handler om mennesker. Idomeneo er for ham et meget betydeligt værk, hvis hovedtema er, hvad krig og livet som flygtning gør ved mennesker, både ved sejrherrer og besejrede.

Håbet om fred

Idomeneo er kongen, der vender sejrrig hjem fra krigen, men han er udmattet og hænger fast i krigens traumer, og han forstår ikke konsekvensen af sine handlinger. Elektra er på sejrens side, men hun har oplevet, hvor dysfunktionel hendes familie er blevet af krigen, og hun plages af bitterhed og hævnlyst. Idomeneos søn Idamante repræsenterer tanken om fred, som det der skal redde verden. Han er den, der dræber uhyret, som er et billede på krig og umenneskelighed.

Illia har mistet sin familie og sit hjemland, men hun elsker Idamante og vil redde ham ved at ofre sig for kærligheden til ham. Alt ender godt, som det skal i en festopera; Idomeneo træder tilbage og overlader magten til Idamante og Illia og til håbet om fred, men Elektra kan ikke forlige sig med de nye tanker, og hun tager sit eget liv.

Iscenesættelsen er inspireret af de billeder, vi for seks år siden var blevet præsenteret for i medierne af mennesker, der flygtede fra krigsområder over Middelhavet til Grækenland i usikre, overfyldte både. Først i operaen ser vi de flygtninge som har klaret overfarten stå bag et gitterhegn på stranden, bevogtet af en hær af soldater og bag dem, det dystre og til tider urolige hav. Andet scenebillede er en sønderskudt by med mange dræbte. Scenografien er projiceringer af billeder, meget enkelt og virkningsfuldt. De mange statister og operakoret er soldater i uniformer, som virker truende for flygtningene, og overalt ser vi de orangefarvede redningsveste, som er blevet et ikon for flugten over Middelhavet.

 Virtuos intensitet

Mozart-eksperten Julia Jones, som igen dirigerer Det Kongelige Kapel, betoner de symfoniske elementer i orkesterpartituret, og orkesteret spillede med virtuos intensitet. Det Kongelige Operakor imponerede som sædvanlig musikalsk og ikke mindst dramatisk. Niels Jørgen Riis er igen Idomeneo og hans fine fortolkning af den plagede konge er om muligt mere nuanceret end i 2020. Gert Henning-Jensen er Idamante, igen med stor scenisk autoritet. Gloria Tronel forløste fint konflikten mellem pligt mod sin døde familie og de nye vilkår, hun er sat i. Elektras rolle er den mest komplekse og den med de bedste arier. Dem fortolkede Sine Bundgaard på fremragende vis.

Ved premieren i 2020 var Idomeneo aktuel, og nu i 2026, hvor krigen igen er kommet til Europa, er den endnu mere aktuel og betydningsfuld. Operaen er en co-produktion med Teatro Real de Madrid, Teatro dell’Opera di Roma og Canadian Opera Company, og den får igen fem store stjerner.

Idomeneo

Det Kongelige Teater

Set ved repremieren 9. maj 2026

Musik: W. A. Mozart

Libretto: Giambattista Varesco

Musikalsk ledelse: Julia Jones

Iscenesættelse: Robert Carsen

Genopsætningsinstruktør: Maria Lamont

Scenografi: Louis F. Carvallo, Robert Carsen

Kostumer: Louis F. Carvallo

Lysdesign: Peter van Praet, Robert Carsen

Lysdesign ved genopsætning: Glen D´haenens

Videodesign: Will Duke

Koreografi: Marco Berriel

Koreografi ved genopsætning: Jannik Elkær

Idomeneo: Niels Jørgen Riis

Idamante: Gert Henning-Jensen

Illia: Gloria Tronel

Elektra: Sine Bundgaard

Arbace: Jens Christian Tvilum

En ypperstepræst: William Ottow

Oraklets Stemme: Antti Mähönen

Første kvinde: Cille Ebling

Anden kvinde: Lucie Szabová

Første mand: Carl Rahmqvist

Anden mand: Simon Schelling

Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Operakor

Korsyngemester: Howard Armand