NYT FRA SCENEKANTEN

Sjældent opført opera i Næstved

Den 13 – 17. august løber Næstveds ”Early Music Festival 2018” af stablen og i år er der som noget nyt også opera på programmet. Det er den sjældent opførte Il Giustinoaf Antonio Vivaldi, der opføres i en let forkortet udgave af ca. 2 timers varighed. forestillingen finder sted i den gamle kasernes Ny Ridehus og den er et pilotprojekt for en større udendørs opsætning næste år.
Det er lykkedes at få den spændende italienske instruktør Deda Cristina Colonna til at iscenesætte.
Hun arbejder med succes over hele verden og også en del i Skandinavien – bl.a. var hun Reumertnomineret i 2015 for sin iscenesættelse af en anden Vivaldi opera, Ottone in Villa, med Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen.
Solisterne i Næstved er seks unge operasangere – bl.a kontratenoren Steffen Jespersen som endnu går på Konservatoriet/Operaakademiet i København, men som allerede har en karriere i gang.
Operaorkestret udgøres af det fantastiske Camerata Øresund dirigeret af festivalens kunstneriske leder, violinisten Peter Spissky.
Se mere info på festivalens hjemmeside, Nemf.dk og på FaceBook siden ”Il Giustino – Vivaldi opera i Næstved”.

Se også vores Operakalender med aktuelle operabegivenheder på scener, i TV og radio samt biografer.