Fra medlemsbladet

Klip fra indholdet i ASCOLTA  årgang 37, nr. 5, april 2019:

Sonningprismodtager Hans Abrahamsen. Foto: Lars Skaaning.

Komponistens fornemmelse for sne

Den 26. april 2019 dirigerer Michael Schønwandt en festkoncert med DR SymfoniOrkestret i anledning af Léonie Sonnings Musikpris, som i år tildeles komponisten Hans Abrahamsen. Her kan man bl.a. opleve hans internationalt berømmede syv sange for sopran og orkester, Let Me Tell You, som er skrevet specielt til aftenens solist, sopranen Barbara Hannigan. I en samtale med Bo Basbøll peger han indledningsvis på, at han nok ikke havde fået den fornemme pris, hvis han ikke havde skrevet lige netop dette værk:
“Jeg betragter det som et vendepunkt for mig, men prisen gives også for mit samlede virke. Det kunne være klaverkoncerten fra ca. 2000 (min første) og det for mig meget vigtige stykke Schnee (2006-08). Efter disse to kom der virkelig mange nye stykker fra min hånd i tiden frem til let me tell you (2013),” siger Hans Abrahamsen, der er meget beæret og taknemmelig over at få Sonningprisen.
Samtalen handler meget om hans opera Snedronningen, som har urpremiere til efteråret på Det kongelige Teater, i Operaen på Holmen, og som også vil blive opført på Bayerische Staatsoper i München i december.
“Her bliver den sunget på engelsk. Ikke som en koproduktion, men i en anden opsætning. Der er lidt sjovt, at Snedronningen og let me tell you er lidt den samme proces med tekst, for tekst har altid inspireret mig forfærdelig meget til musik. F.eks. i Walden, som er en blæserkvintet. Da musikken var skrevet, fandt jeg ud af, at der var en inspiration, jeg ikke var klar over – fra bogen Walden – Livet i skovene af Henry Thoreau. Ligeledes er mange af mine første stykker inspireret af digte,” fortæller Hans Abrahamsen.
“Hvor kom ideen til operaen Snedronningen fra?”
“Den opstod i 2007 under arbejdet på Schnee, hvor jeg læste jeg en masse snedigte og sneromaner og så på snebilleder. Min kone sagde, at jeg også skulle læse H.C. Andersens eventyr. Det gjorde og gør stadig et stærkt indtryk på mig. Der er forskellige scener i Snedronningen, som egentlig går ind i satsernes karakterer i Schnee. Blandt andet den scene på byens plads, hvor det sner, og Kay går rundt med et forstørrelsesglas og viser Gerda, hvor fantastiske snefnuggene er, rigtig meget smukkere end blomster. Kay har på dette tidspunkt fået splinten i øjet, som afstedkommer, at han ser smukt som grimt og omvendt. Imens leger drengene i baggrunden, og den musik i Schnee er inspireret af eventyret. På et tidspunkt fik jeg allerede her en ide om at skrive en opera over Snedronningen,” siger Hans Abrahamsen.


Nixon in China viser vejen

“Meget af det jeg har foretaget mig i København siden jeg ankom, er endnu ikke synligt, da opera i denne skala planlægges så langt frem. Så jeg spurgte mig selv, om vores fremtidige retning ville være tydelig nok i et projekt som Nixon in China. I sidste ende må vi ikke læse for meget ind i det, men præcis ligesom Nixon in China håber jeg, at programmet i de kommende år vil stimulere ører og øjne, hjerter og sind”, skriver John Fulljames, operachef på DKT.
“Øret: helt fundamentalt er en opera et musikalsk samarbejde mellem instruktører og dirigenter og jeg glæder mig til at arbejde med Nixon in China sammen med Alexander Vedernikov, vores nye chefdirigent. Øjet: opera er et visuelt medium og mødested, hvor mange forskellige kunstarter mødes. Strålende design og koreografi er en central del af oplevelsen; i Nixon skal vi bl.a. iscenesætte en komplet og revolutionær kinesisk ballet. Hjertet: opera bør være en overvældende oplevelse, der skal være mere næring, end det vi rationelt kan fordøje ved et enkelt møde. Det taler direkte til hjertet snarere end til sindet. Det giver os mulighed for at kunne føle empati for selv de mest brutale diktatorer. Sindet: historiefortælling er meget vigtig for mig. Jeg kom-mer trods alt fra Shakespeares fødeland. Jeg vil have, at vi stræber efter at bevæge publikum og give dem noget at snakke om på vej hjem. Lad os ikke være bange for kompleksitet, hvilket dog ikke bør stå i vejen for, at det kan nydes ved første syn og gennemhøring.


I kødet på Wagner II

“Den første akkord i Tristan, kendt simpelthen som Tristan-akkorden, er og bliver den mest berømte akkord i musikhistorien. Den indeholder ikke bare en men to dissonanser, hvormed den hos tilhøreren skaber et dobbelt ønske, pinefuldt som det er i sin intensitet, om opløsning. Den akkord, som musikken så bevæger sig hen mod, opløser en af disse dissonanser, men ikke den anden, hvilket medfører opløsning men alligevel ikke opløsning. Og sådan skrider musikken frem: i hvert et akkord-skift sker en opløsning af noget, men ikke af alt; hver dissonans-akkord opløses på en sådan måde, at en anden bevares eller at der skabes en ny, så det musikalske øre på ethvert tidspunkt kun bliver delvist tilfredsstillet, men på samme tidspunkt fortsat frustreres. Og sådant fortsætter det aftenen igennem. Først på et tidspunkt er al dissonans opløst, og det sker med den sidste akkord i værket”

Steen Leleur om Wagner og viljen – og mere specifikt om Schopenhauers påvirkning af den store komponist.


Nordic Song Festival 2019

Den verdensberømte finske bassanger, komponist, billedkunstner og professor, Kim Borg, ville være fyldt 100 år her i 2019. Det markeres bl.a. på årets udgave af Nordic Song Festival, der finder sted fra den 9. til den 17. august i Trollhättan i Sverige. Her sætter man i en hel uge fokus på livsglad fejring af Nordens romancer, jazz, folkemusik, opera, fællessang og korværker på både dansk, svensk, norsk og finsk. Alle er velkomne til denne musikalske folkefest, der forener internationale kunstnernavne med enhver, der har lyst til at lytte og lære som publikum – eller selv synge med af hjertets lyst.


Charmante Elsa Dreisig

I Opernwelt 2018 nr 12, under overskriften Très charmant, er Elsa Dreisigs album Miroir(s) med arier af Gounod, Massenet, Rossini, Mozart, Strauss m.fl. udvalgt som “CD des Monats”. Frem for alt lovprises hendes varetagelse af det franske repertoire: ”Den største opdagelse er den første indspilning nogensinde af arien”Jevais donc usurpe les droits de la nature” fra Daniel Steibelts opera Romeo og Julie fra 1793. Hvor ubesværet Elsa Dreisig hopper rundt på spidse diskanthøjder og formidler de musikalsk effekter, er i sig selv frapperende, og ligeledes den enorme bevægelighed og elasticitet i selv de hurtigste sekstendedels-løb. Michael Schønwandt dirigerer Orchestre National de Montpellier Occitanie.