ASCOLTA mener

 

Kim Reich   Foto: Bo Nymann

Stærke kvinder

Af Kim Reich, redaktør

Der er mange gode kvinderoller i operaens forunderlige verden og vel næppe en stærkere karakter end Tristans Isolde. Richard Wagner så evnen til at elske, altså et kærlighedsvæsen, i kvinden. Hun er den, der tager imod, mente han, selvom han selv satte pris på at have stærke kvinder omkring sig.
Og hvem er så manden andet end poeten, der giver? Hvem kan omforme en stormfuld, keltisk legende til en libretto med så megen lidenskab andre end Wagner, der på dette tidspunkt var ganske verliebt i Mathilde Wesendonck? Ville han, at de skulle gå i døden sammen og er Katharina Wagners aktuelle iscenesættelse i Bayreuth, hvor hun lader Kong Marke bortføre Isolde og dermed berøve hende Liebestod, i virkeligheden et opgør med urfaderen?
Åbningskoret i Tristan og Isolde er blevet beskrevet som det seksuelt mest længselsfulde forspil, der nogensinde er nedfældet i et partitur. Herfra og i samfulde fem timer venter vi så på kulminationen, der kommer i de sidste strofer af Isoldes Liebestod, hvor musikken forløses og kærligheden endelig fuldbyrdes.
Så det er ingen forløsning, når Katharina Wagner lader hende overgive sig til Kong Marke, for nogen stor poet er han ikke. Nu bliver hun så hans hustru indtil døden, hvor hun kunne have været Tristans elskede ind i døden. Det nærmer sig helligbrøde, når festspilchefen ’disrupter’ den lykkelige slutning, men det er stærkt at hun tør.
Disruption betyder frit oversat forstyrrelse. Det er også et managementbegreb, som mange virksomheder har brugt for at kunne møde en verden i forandring med nye tiltag. I 2016 landede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen et regeringsgrundlag, hvor disruption var ledetråden. Alene omprioriteringsbidraget, der skulle motivere alle i det offentlige til at tænke i nye baner, har kostet kommunerne 7,5 mia. kr., mens scener og udøvende over hele landet er blevet skåret ind til benet. Nogle vil se den fhv. kulturminister Mette Bock som en anden Katharina Wagner i måden at omgås kulturlivet på.
Nu er det lange forspil efter folketingsvalget mundet ud i et aftalepapir mellem den nye regering og støttepartierne, hvor kulturpolitikken (og meget andet) ikke er nævnt. Det har skuffet nogen, men en stærk Mette Frederiksen kom i mål på indsatsområder, der selvfølgelig må have det primære fokus netop nu: klima og miljø, børns trivsel og en øget velfærdsindsats.
Vores nye kulturminister Joy Mogensen har sagt til Netavisen Pio, at en ekskæreste lærte hende, at opera gør rengøring til en fornøjelse, så hun har med sin støvsuger dirigeret mange arier. Det er et godt udgangspunkt – bl.a. i forhold til de kommende forhandlinger om en ny fire-årig aftale for Det Kongelige Teater.
Tør vi håbe på – forløsning?